Lyt til artiklen:

Europa fylder tanke med russisk diesel inden forbud

00:00
Hastighed: ???x
01:14

På tværs af Europa er man i gang med at fylde tankene med russisk diesel, inden et EU-forbud træder i kraft til februar. Det skriver Reuters

Forbuddet omfatter import af russiske olieprodukter, som EU er meget afhængige af i produktionen af diesel. Forbuddet træder i kraft 5. februar 2023, men allerede i december starter et forbud mod import af russisk råolie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Reuters er importen af russisk diesel til lagrene i Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen-området steget meget 126 procent fra oktober til 215.000 tønder pr. dag fra 1. til 12. november.

Største leverandør

Rusland er den største, enkelte leverandør af diesel til EU, og har tegnet sig for 44 procent af den importerede diesel indtil nu i november.

Og selvom EU´s afhængighed af russisk diesel er faldet fra over 50 procent tidligere, så er landet stadig den største leverandør af diesel til Europa.

Hvis russisk diesel skal erstattes skal EU derfor ud og sikre 500 til 600.000 tønder pr. dag.