Lyt til artiklen:

11-årig mister livet i gårdbrand på Bornholm

00:00
Hastighed: ???x
01:11

I Aarsballe på Bornholm har en tragisk hændelse natten til onsdag udfoldet sig. En 11-årig dreng har mistet livet i en gårdbrand, mens hans otteårige lillebror og faren er blevet stærkt forbrændt og hans fireårig lillebror er stærkt sodskadet.

Moren i familien på fem er fysisk uskadt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller chefpolitiinspektør ved Bornholms Politi Kims Munksgaard ved et pressemøde onsdag morgen, i følge TV2/Bornholm

De fire overlevende er alle fløjet til Rigshospitalet, hvor faren og de to overlevende sønner er lagt i kunstigt koma.

Politi og brandvæsen var til stede 12 minutter, efter at de fik anmeldelsen om branden, og allerede da de kørte mod Aarsballe kunne de se, at den var voldsom.

Politiet kan for nuværende ikke sige noget om årsagen til branden. Politiet har dog ingen indikationer på, at der skulle være tale om en kriminel handling. De tekniske undersøgelse vil dog efter kutyme blive iværksat, når teknikerne kan komme til på ejendommen.