Lyt til artiklen:

Kontrollér din afdrift automatisk

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Den nemmeste måde at kontrollere afdrift fra sprøjten har hidtil været at dreje hovedet. Men med en trestjernet europanyhed vil Danfoil nu gøre det smartere. Nyheden er intelligent afdriftsmonitorering, og ifølge Administrerende direktør Martin Sørensen har det været en naturlig udvikling af firmaets sprøjter.

- De fleste sprøjteproducenter stopper ved slangen ude på bommen. Så er der nogle andre der laver dyserne. Det vi så har er, at vi kun har én dyse, som vi så kan indstille luftmængden på for at have optimal afdækning og minimal afdrift, siger han, og tilføjer

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan vi kun fordi vi har muligheden for at gøre det med vores egen teknologi. Ved en konventionel sprøjte ville man skulle ud og have dysen af for at justere.

Men med det nye system registrerer computeren automatisk afdrift, og anbefaler så at regulere lufttrykket i sprøjten samt hastighed for at ramme mindst mulig afdrift og bedst mulig afdækning.

rich-media-2
Danfoil har fodret computeren med det data, de i forvejen lå inde med. Foto: Danfoil.

Kun på egne sprøjter

Konkret har Danfoil fodret en computer med alle de tal og data, som de i forvejen havde på deres sprøjters performance. Ganske enkelt fordi mange spurgte efter det, og fordi de allerede havde data. Foreløbig er løsningen dog forbeholdt nye sprøjter.

- Lige nu er det noget vi har på sprøjter produceret fra 2023. Det kan godt være vi åbner for eftermontering. Vi tilbyder jo også fabriksrenoverede sprøjter, og der vil vi højst sandsynligt lave en bagudkompatibel løsning, siger Martin Sørensen.

Han og Danfoil er desuden godt tilfredse med de tre stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er også noget vi selv synes den skulle have. Og bare det med at sætte fokus på afdrift er mindst ligeså vigtigt. Nu mangler vi bare at kunderne kommer, siger den administrerende direktør.