Lyt til artiklen:

Silverglider-bomprogrammet udvides

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Danfoil lancerede sidste år letvægts hybridbommen Silverglider 2, SG2, på 30 meter. Den to-foldede bom er blevet taget så godt imod, at modellen nu udvides med en fire-foldet, 36 meters version kaldet Silverglider 4, SG4. Det skriver Danfoil i en pressemeddelelse.

rich-media-1
Bommen kan arbejde i op til 36 meter.

SG4 er ifølge producenten en alsidig bom, da den kan køre på både 24, 30 og 36 meter, hvilket gør den optimal som maskinstationssprøjte eller til landbrug med forskellige plejesporsbredder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SG4 kan leveres med bomstyringen Rough Terrain Control (RTC) og tilbyder helt op til ni ultralyds sensorer og to gyroskoper for optimal bomkontrol.

SG4 har en transportbredde på under tre meter. Bommen er konstrueret af letvægts aluminium, med høj styrke og stivhed. Det design sikrer, at de to yderste bomled kan foldes ovenpå mellembommen, og derved bibeholdes bommens ligevægt samtidig med, at bommen i transportstilling er kompakt.

Tyngdepunktet på SG4 er placeret tæt på baghjulet, og sammen med den lave vægt betyder det, at vægtoverførslen til traktorens baghjul er stor, selv når sprøjten er tom. Det er også en fordel, at bommen er let både med hensyn til minimering af hele sprøjtens vægt, så man kan sprøjte selv i meget vådt føre - men også optimal styring af bommen i kuperet terræn.

rich-media-3
Mindste sprøjtebredde på bommen er 24 meter. Foto: Danfoil.

Bommen er udstyret med en meters sektioner, hvilket gør den optimal til spotsprøjtning og fremtidens præcisionslandbrug. De unikke Eurofoil-dyser er helt afskærmede og beskyttede, hvilket ifølge producenten sikrer en endnu højere afdriftsreduktion.

Sektionsventilerne er elektronisk overvågede og i tilfælde af fejl informeres chaufføren automatisk på DSC-skærmen i traktoren. System overvåger ligeledes konstant alle ledningsforbindelser og kontrollerer for periodiske fejl, hvilket gør fejlfinding og servicering enkelt. Det sikrer en kontinuerlig høj oppetid og dermed høj driftssikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SG4 bommens afvigerled er ligeledes nyt, og selv ved påkørsel mister bommen ikke lufttrykket, hvilket sikrer optimal applikation på alle tidspunkter. Væskesystem, hydraulikslanger og ledninger er trukket med henblik på optimal beskyttelse og enkelt design, hvilket gør, at bommen er meget stilren og behagelig for øjet.