Lyt til artiklen:

Prisen på svinekød står i stampe på niende uge i træk

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Både indkøbere og sælgere over hele Europa sidder for tiden med blikket stift rettet mod balancen mellem udbuddet og efterspørgslen på grisekød. Mange aktører i særligt Sydeuropa er derfor fortsat afventende med at disponere til julehandlen, skriver Danish Crown i sin markedsberetning for uge 43.

- Gennem mange uger er der blevet talt om et stigende udbud af grisekød i Europa, men det er ikke steget lige så hurtigt, som mange havde forventet. Der er dog ingen tvivl om, at der er markant flere slagteklare grise i staldene, men der er nærmest ingen slagterier, der tør løfte antallet af slagtninger, medmindre de på forhånd ved, at de har kunder til alle varer, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Helt afgørende for prisudviklingen i Europa er eksporten af frosne varer ud af kontinentet. Efterspørgslen på dansk kød er stabil, selv om eksporten til eksempelvis Japan ikke er prangende. Det kompenserer andre markeder for, så samlet set er eksporten af dansk grisekød på et pænt niveau. Salget af fersk kød i Europa er dermed lidt under pres, og det betyder, at priserne siver en smule.

- Der er ingen, der ikke bliver ramt, når priserne sætter sig, men vi har en god balance mellem salget af ferske og frosne varer lige nu. Samtidig er vi nok lidt længere fremme med salg af julevarer til vore faste kunder end vores konkurrenter, og det er en fordel for os lige nu, siger Mads Stougaard.