Lyt til artiklen:

Strautmann lancerer 2,20 meter bredt fræserhoved

00:00
Hastighed: ???x
02:45

EUROTIER: Strautmann viser på Eurotier sin nye Primus 900-serie af selvkørende fuldfodervogne, der kommer med tre modeller og kapacitet fra 22 til 30 kubikmeter.

En af de meget tydelige nyheder ved serien er det 2,20 meter brede fræserhoved.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt unikt med et så bredt fræserhoved, som er garant for hurtig og effektiv læsning af foder fra en højde op til 6,5 meter, siger Andreas Haggeney, der er Strautmanns produktchef inden for fodringsteknik.

Han forklarer, at den gennemprøvede, koniske tragt bag fræseren medvirker til at sikre en skånsom materialestrøm til den centralt placerede elevator. Strautmann nyudviklede IMS-blandesnegl (Intensive Mix System) gør det ifølge Andreas Haggeney muligt at opnå en hurtig, homogen og nem blanding.

Desuden fås Primus-serien med mange forskellige aflæsningsmuligheder.

Større bedrifter

Strautmann mener selv, at den nye Primus-serie repræsenterer et helt nyt koncept inden for selvkørende fuldfodervogne, og at Primus 900 repræsenterer en effektiv løsning på større bedrifter.

- Med den nye serie sætter Strautmann en ny standard for selvkørende mixervogne i high-end-segmentet, siger Andreas Haggeney.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller at fokus under udviklingsarbejdet har været på både at øge ydelsen og effektiviteten.

- Med et helt nyt navn markerer vi desuden, at den nye serie introducerer SFC - Strautmann Feed Control, der er specielt udviklet til denne nye serie, siger Andreas Haggeney.

Han beskriver SFC som hjertet i den nye Primus-serie og forklarer, at SFC er et innovativt betjenings- og kommunikationskoncept, som samordner data fra kørsel, fræsning, blanding, tømning og øvrig drift og præsenteres visuelt på en 12 tommer terminal i kabinen.

Intelligent styring

Primus 900 er udstyret med luftaffjedring og en indstilling til landevejskørsel samt regulering af motoromdrejningerne som standard.

Desuden kan Primus 900 fås med firehjulstræk som ekstraudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strautmann fremhæver, at det nye Primus-segment som standard forener intelligent styringskontrol med firehjulsstyring, krabbestyring og inkluderer desuden dæmpning af bagendeudsving.

Motoren er sekscylindret og har en ydelse på 205 KW - cirka 275 hestekræfter. Den er placeret foran til højre og er med til at sikre en optimal vægtfordeling på forakslen.

- Dermed forbliver det en kompakt, overskuelig enhed med optimalt overblik fra kabinen, fremhæver Andreas Haggeney.

Han oplyser, at den nye Primus-serie forventes at komme på markedet i 2024.