Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Faresin har verdenspremiere på stor selvkørende mixervogn
EUROTIER: Ifølge Faresin er målgruppen for en ny selvkørende mixervogn fra Faresin besætninger på mere end 1000 køer.
Der er tale om en verdenspremiere, og navnet på den nye mixervogn er Leader PF3.
Den har tre snegle og et rumindhold på henholdsvis 30 eller 36 kubikmeter og er ifølge Laura Pettenuzzo fra Faresin den største selvkørende og desuden karakteriseret ved både høj ydelse og lavt brændstofforbrug.
Den er treakslet, og styrer på alle tre aksler. Der er træk på forreste og bageste aksel, og Laura Pettenuzzo fremhæver, at det gør den meget manøvredygtig også i mindre stalde, og desuden er den meget komfortabel at køre med på landeveje.
- Den meget manøvredygtig og stabil, fremhæver hun.
Leader PF3 er desuden forsynet med et elektronisk optimeringssystem - Ecotronic - som sørger for, at mixervognen hele tiden arbejder optimalt ved at samordne data fra alle dele af maskinen. Ifølge Laura Pettenuzzo giver det et fodermix af høj kvalitet og sparer desuden energi.
Til trods for, at Leader PF3 er en avanceret maskine, understreger Laura Pettenuzzo, at den er meget enkel at betjene.
- Den kan betjenes uden særlige forudsætninger, siger hun. Leader PF3 er Faresins flagskib med mange ny teknologiske løsninger, som virksomheden hen ad vejen vil introducere til sine øvrige mixervogne.
Teleskoplæsser
Faresin viser i øvrigt yderligere et par nyheder på Eurotier.
Den ene er en teleskoplæsser FS 7.32, der kan løfte 3,2 tons og har en løftehøjde på 7,1 meter.
- Den sætter en helt ny standard i det kompakte segment, siger Laura Pettenuzzo og fortæller, at den nye FS-serie er nydesignet helt fra grunden.
FS-serien er desuden forberedt til at tale sammen med andre enheder via internettet.
Faresin mener selv, at FS 7.32 nærmest er overforsynet med hydraulisk kraft, idet den kan levere mellem 120 og 180 liter i minuttet afhængig af det konkrete set up.
Elektrisk
Faresin har nu opdateret sin fuldt elektriske teleskoplæsser, der blev introduceret på den italienske messe Eima i 2018.
Faresin 6.26 er en kompakt, elektrisk teleskoplæsser, og denne nye udgave har blandt andet fået nyt nyt design og nyt og kraftigere batteri-muligheder. Den har desuden fået forbedret hydralik og forbedret udsyn. Med det største batteri kan Faresin 6.26 ifølge Laura Pettenuzzo arbejde 10 timer med blandede opgaver.
Løftekapaciteten er 2,6 tons i seks meters højde.
Ingen emission og lavt støjniveau gør den velegnet til indendørs arbejde i blandt andet stalde.
Den elektriske teleskoplæsser er forsynet med to synkroniserede elmotorer. Strømforsyningen er lithium-batterier, der kan leveres i tre forskellige versioner: 24 kilowatt-timer (kWh), 315 Amperetimer (Ah), 32 kWh (420 Ah) og 43 kWh (560 Ah).
Faresin tilbyder desuden et nyt hurtigladersystem, som kan lade et batteri helt op på to en halv timer.