Lyt til artiklen:

Stor investering i biosikkerhed gav uventet positiv sideeffekt

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Hos kyllingeopdrætteren DanHatch i Midtskov har man netop investeret i et nyt filtreret ventilationssystem som beskyttelse mod den frygtede fugleinfluenza.

- Konsekvenserne af fugleinfluenza er omfattende. Det mærkede vi blandt andet efter at vores rugeægsfarm i Midtskov blev ramt i sommeren 2022, fortæller Søren Villumsen, CEO for DanHatch Danmark, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at have analyseret situationen besluttede virksomheden sig for at investere i et nyt ventilationsanlæg fra Munters, der filtrerer den friske luft, inden den blæses ind i stalden. Konceptet består af AirProTec moduler, der er monteret i skotrenderne.

Hvert modul er udstyret med mekaniske filterenheder, der med 98-99 procent effekt fanger og dermed bortfiltrerer virus, så det ikke kommer ind i stalden.

rich-media-2
KJ Klimateknik har leveret AirProTec-anlægget til DanHacht i Midtskov. Foto: KJ Klimateknik

Færre gulvæg

Ventilationsanlægget indeholder også et kølesystem, så den friske luft køles med 5-6 grader, inden den ledes ind i stalden. Alle udsugninger er placeret i husets vægge, således at fugleekskrementer og andre fremmedlegemer ikke kan komme lodret ind i stalden.

- Vi satte nye høns ind i april måned, og erfaringerne med anlægget er foreløbigt meget positive. Klimaet i stalden er blevet betydeligt bedre end før, og vi har færre gulvæg. Så der er flere positive sidegevinster til det egentlige formål med investeringen, nemlig at undgå luftbårne sygdomme og i særdeleshed fugleinfluenza, siger Søren Villumsen.

Projektet er solgt og leveret af KJ Klimateknik A/S, der forhandler Munters i Danmark. Her forventer direktør Allan Pedersen, at flere ægproducenter vil være interesserede i en lignende løsning, da fugleinfluenza nok fortsat vil være et tema i de kommende år.