Lyt til artiklen:

Muligt udbrud af fugleinfluenza: Politi og Fødevarestyrelsen er til stede ved Viborg

00:00
Hastighed: ???x
01:00

Onsdag rykkede Politi og Fødevarestyrelsen ud til fire adresser i og omkring Løvel tæt ved Viborg på grund af mistanke om, at en fjerkræbesætning er smittet med fugleinfluenza.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået en anmeldelse, som vi har reageret på, og vi regner med, at indsatsen vil vare i hvert fald til engang i eftermiddag, siger politikommissær Andreas Bang Andersen til avisen.

I løbet af onsdagen vil aktionsstyrken tælle fugle og æg op, som desuden skal testes for sygdommen.

Det er desuden blevet bekræftet, at indsatsen finder sted på Ole Jensen Vorres gård, hvor der tidligere er blevet konstateret udbrud af fugleinfluenza. Senest i december 2021, og siden da har bedriften været under tilsyn og der må således ikke holdes fjerkræ på matriklen.