Lyt til artiklen:

Økologisk selskab laver positivt resultat og skifter navn

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Samsø Økojord skifter navn til Økologisk Samsø A/S.

Det skriver Økologisk Samsø i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Navneændringen begrundes med, at aktieselskabet og foreningen har samme historiske og ideologiske udgangspunkt samt et fælles mål om mere økologi på Samsø, og det ønskes derfor, at navnet i højere grad afspejler samhørigheden. Skiftet skal desuden gøre det lettere at kommunikere selskabets formål til omverdenen.

Foreningen Økologisk Samsø blev stiftet i 2013 af lokale ildsjæle der ønskede mere økologi på Samsø. Foreningen stiftede i 2014 Jordbrugsfonden SamsØkologisk som igen stiftede datterselskabet Samsø Økojord A/S.

Aktieselskabets formål er at virke for økologisk jordbrug på Samsø. Gennem opkøb af gårde som forpagtes ud til unge økologiske landmænd, medvirker selskabet til, at flere unge jordbrugere kan skabe sig et livsgrundlag uden at skulle stifte stor gæld, at den økologiske produktion på Samsø øges samt at livet på landet udvikles og styrkes. Finansieringen til opkøb af jord og gårde sker ved salg af aktier.

Selskabets direktør Camilla Mikkelsen fortæller i pressemeddelelsen, at der for øjeblikket er tegnet aktier for 150.000 kroner, men at der gerne skal tegnes for mere for at opnå en tilstrækkelig stor pulje.

Samtidig havde man et resultat før skat på 26.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter regnskabsårets afslutning er der desuden erhvervet endnu en ejendom, som bringer selskabets areal op på ca. 60ha. og selskabet er altid på udkig efter yderligere ejendomme.

Selskabet har over de næste to år desuden fået bevilget midler fra den lokale LAG-pulje til virksomhedsudvikling i form af markedsførings- og kommunikationsaktiviteter. Det skal lede til øget aktiesalg og muliggøre opkøbet af flere ejendomme, der skal give plads til flere forpagtere og mere økologi på Samsø.