Lyt til artiklen:

Better Energi vil fordoble investeringer i 2022

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Better Energy, der udvikler, bygger og driver solcelleparker, har netop offentliggjort selskabets årsrapport for 2021, og den viser en solid vækst. Omsætningen steg til 1,6 millarder kroner, projektpipeline voksede til 6,6 GW og selskabet opstillede mere end halvdelen af al vedvarende energikapacitet, der blev opstillet på dansk jord i 2021.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har bygget rigtig meget i løbet af det seneste år, men det, jeg er allermest stolt af, er, at vi har bygget på den rigtige måde. Omdrejningspunktet for et bæredygtigt projekt er først og fremmest det gode naboskab, og selvom vi har haft travlt, så har processerne både været inddragende og ordentlige, forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.

I 2021 igangsatte Better Energy byggeriet af 450 MW solcelleparker, svarende til omkring 350.000 danskeres årlige elforbrug. Stigningen i aktivitet afspejles også i antallet af medarbejdere, der steg fra 102 i årets begyndelse til 148 ved årets udgang.

I 2022 forventer Better Energy at investere tre milliarder kroner i den grønne omstilling, og øge aktiviteterne i Polen og Sverige for at tilføje til en allerede stærk dansk projektpipeline. Antallet af medarbejdere forventes at nå op på omkring 250 personer ved udgangen af ​​2022.

Hvis det danske elnet tillod det, ville Better Energy kunne opstille 1 GW statsstøttefri solkapacitet hvert år dette årti alene i Danmark, svarende til en hel energiø i løbet af få år.

Lokal inddragelse

Beskyttelse af grundvand, øget biodiversitet og regeneration af lavbundsjord er tre af de positive effekter, Better Energy forsøger at gøre til en naturlig del af solcelleprojekter i Danmark, Sverige og Polen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nøglen, fortæller udviklingsdirektør i Better Energy, Esben Billeskov, er lokal forankring:

- Forudsætningen for udvikling af projekter med varige synergieffekter er, at de er opstået og skaber værdi lokalt. Vi opnår kun grøn omstilling i skala, hvis vi kan sikre lokal opbakning.

I 2021 blev den ambition omsat til over 60 lokalområder involveret, over 40 borgermøder afholdt, og over 500 individuelle møder afholdt med potentielle naboer til kommende solcelleparker.

Better Energy involverer lokalområdet meget tidligt i udviklingsprocessen, både i form af generelle borgermøder og i form af individuelle møder med naboer. Målsætning er at sikre lokal støtte og imødekomme bekymringer, men handler i høj grad også om at finde frem til lokale idéer og dermed skabe de bedste løsninger.