Lyt til artiklen:

Fusioneret kartoffelmelsfabrik udpeger direktør

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark, der er en fusion mellem AKM i Brande og AKS i Toftlund, har udpeget sin nye direktør.

Jens Christian Jørgensen, der har været direktør for AKS, bliver den nye direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver AKD i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand Peter C. Petersen forklarer, at med valget af Jens Chr. Jørgensen har bestyrelsen givet den nye virksomhed en driftssikker og engageret direktør.

- Jens Chr. Jørgensen har tydeligt demonstreret, at han kan lede et dynamisk, landmands-ejet selskab i vækst. Han har også vist, at han kan skabe opbakning til sine idéer om fortsat udvikling af virksomheden, og at han kan gennemføre planerne, siger Peter C. Petersen.

En helt ny opgave med fremtidsperspektiver

Jens Chr. Jørgensen ser frem til jobbet i det fusionerede selskab, som lægger en helt ny dimension til de opgaver han hidtil har haft.

-Udover den daglige drift og arbejdet med fortsat vækst og optimering, så venter der en ny og spændende udfordring: Vi skal smelte to stærke og veldrevne virksomheder - med hver deres lange historie - sammen til én stærk og veldrevet virksomhed, som vi også forventer skal have en lang historie, siger Jens Chr. Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-AKM og AKS har allerede arbejdet sammen på forskellige niveauer i mange år, så vi har et godt udgangspunkt for at forene kræfterne. Fremover kan vi kombinere og udnytte alle de to fabrikkers potentialer og investeringer, til fordel for både medarbejdere og andelshavere, forklarer Jens Chr. Jørgensen.

Jan Andersen, der var direktør for AKM i Brande, har ønsket at blive fritstillet. Jan Andersen blev ansat på AKM i 2019.