Lyt til artiklen:

Yding Smedie & Maskiner skruer op for kartoflerne

00:00
Hastighed: ???x
04:05

Endnu mere nærværende kundeservice. Så simpelt kan det siges, når man spørger Jeppe Fauerby om hans overordnede mål i det nye job som ansvarlig for salget af kartoffeludstyr hos Yding Smedie & Maskiner, det skriver firmaet i anledning af, at man skuer op for kartoflerne.

- Min fornemste opgave bliver at rådgive danske kartoffelavlere om den bedste løsning i en verden fuld af muligheder. Derudover bliver det at sikre fuld opmærksomhed på vores kunders behov for support både i forbindelse med køb af nyt udstyr, men også i forbindelse med igangsætning og daglig drift. Jeg er personen, som avlerne altid kan tage fat i. Jeg er her for at sikre en vedvarende support, lyder det fra Jeppe Fauerby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeppe Fauerby er allerede godt I gang med at besøge kunder. Han tiltrådte nemlig hos YSM i december 2023. Han overtager et spændende segment, hvor YSM over en periode på fem år har opbygget et komplet kartoffelprogram fra nul til fullline med alt fra stenstrenglæggere til læggere, optagere og indlagringsløsninger.

Kartoffeleksperten er med hele vejen

Jeppe Fauerby er da også en mand, der om nogen kan sætte sig i avlerens sted. Han er om muligt indbegrebet af en kartoffelekspert med en helt unik indsigt i branchen. I hele sit arbejdsliv har han beskæftiget sig med kartoffeldyrkning i rollen som leder, pilot og avler. Uddannelsesmæssigt er Jeppe Fauerby faglært landmand og driftsleder med ti år som selvstændig planteavler med hovedvægt på kartofler. Så der er vægt bag hans ord.

- Jeg har selv kørt med stort set alle typer kartoffelmaskiner og mærker - både dem vi sælger her hos YSM, men også andre mærker. Kartoffelarealerne i Danmark flytter sig ud på de kraftigere jorde og det stiller større krav til maskinerne. Derfor er der behov for alternativer på det danske marked og dem kommer YSM med. Og det er vel at mærke alternativer med en lang historie og udbredelse i Europa. Mærker som Scanstone, Dewulf, Miedema og Einböck står for kvalitet og der er stærke producenter bag alle vores produkter. Jeg er stolt og glad for at blive en del af teamet på et så vigtigt tidspunkt," lyder det fra Jeppe Fauerby.

Unikke kompetencer

Ifølge Jeppe Rasmussen, administrerende direktør i YSM, stod det hurtigt klart, at Jeppe Fauerby var den rette kandidat til jobbet.

- Vi var allerede ved første møde meget imponerede over Jeppes enorme viden om kartoffelavl. Vi så straks, at her er en ener, der kan gøre en markant forskel for vores kunder. Jeppe kommer til at understøtte vores kunder med den allervigtigste ydelse de kan få, nemlig kompetent rådgivning. Jeppe kender de problemstillinger, man møder som avler på egen krop. Og bringer både troværdig og fagligt kompetence med sig. Alt sammen værdier der udgør grundpiller i vores tilgang til markedet, siger direktør Jeppe Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Demokørsel, igangsætning og pilottræning er opgaver, som Jeppe Fauerby tillægger afgørende betydning.

- Vi kommer til at gå all in på demokørsel, opstart og træning. Maskinerne kan så utrolig meget. Og for at sikre, at vores kunder får det optimale udbytte, er det vigtigt, at de er fortrolige med de funktioner og indstillinger, som de reelt har brug for. Det skal være sådan, at når de kører i marken, har de fuld kontrol over maskinen og kan fokusere på at få avlen i hus hurtigt og skånsomt, lyder der fra Jeppe Fauerby.

Jeppe Fauerby bliver bakket godt op af et stærkt specialistteam af teknikere, der udelukkende arbejder med kartoffeludstyr. 2024 bliver da også sæsonen, hvor YSM vil køre demo på avlernes egne marker med udvalgte maskiner i programmet.