Lyt til artiklen:

L&F: Klimaudfordringerne stopper ikke ved den danske grænse

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Siden 1990 har danske landmænd og fødevarevirksomheder reduceret klimaaftrykket med 30 procent - og samtidig er produktionen øget. Og Danmark skal fortsat være et internationalt grønt fyrtårn, mener klimadirektør i L&F, Niels Peter Nørring.

- Vi skal vise vejen frem ved at udvikle nye og bedre løsninger. Derfor arbejder vi hver dag med at finde løsninger, der skaber en fødevareproduktion med endnu lavere klimaaftryk. For eksempel at udvikle nye robuste og klimaeffektive planter, eller at skabe en genetik der sænker husdyrproduktionen klimaaftryk, siger klimadirektøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbruget har allerede reduceret sit klimaaftryk betydeligt uden en CO2e-afgift og er et af de mest klimaeffektive landbrug i verden, skriver L&F i en pressemeddelelse.

En CO2e-afgift der omfatter landbrugets biologiske processer vil få store konsekvenser for fødevareerhvervet i Danmark, De økonomiske vismænd konkluderer i den seneste miljøøkonomiske rapport, at en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e vil koste 19.000 arbejdspladser alene i landbrugs- og fødevareindustrien. Jobtabet vil særligt ramme land- og yderkommuner. Samtidig vil det give enorme økonomiske byrder og svækker erhvervets internationale konkurrenceevne.

- Derfor bør der ikke drages konklusioner om noget så vigtigt og kompleks som afgifter på landbruget uden et grundigt forarbejde. Ekspertgruppen kommer med en rapport om landbrug til efteråret. Den rækkefølge bør man respektere, siger klimadirektøren.

Mangler strategi

Klimarådet vurderer i sin årlige rapport, ar regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at målet om 70-procent reduktion kan nås.

Rådet skriver i rapporten: Med det seneste års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endelig har Klimarådet i sin vurdering lagt vægt på, at der er høj eller moderat risiko forbundet med store dele af de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler. Det betyder, at der er risiko for, at det fulde potentiale ikke bliver indfriet.