I denne udgave af PowerGear giver vi et preview på Kuhns nye SB-generation, som med samme drivlinje som tidligere formår at banke 25 procent mere i ballerne. Hemmeligheden er TwinPact, som er et todelt stempel, som både giver højere balletæthed - samt kan håndteres af en mindre traktor end normalt.
Presseren fra den franske producent er faktisk ikke bygget i Frankrig - men i Holland nær byen Geldrop, hvor Kuhn siden foråret 2009 har produceret pressere til det i forvejen brede redskabsprogram.