Lyt til artiklen:

Strategi for beskyttelse mod PRRS på vej

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Sidste år foreslog Seges Svineproduktion en fælles indsats for at reducere forekomsten af PRRS i Danmark.

- Ambitionen er fortsat at få en national strategi for reduktion af PRRS. Jeg glæder mig over, at der har været et godt samarbejde med både Danske Svineslagterier, Dyrlægeforeningen og Fødevarestyrelsen om en sådan plan. Vi er langt med arbejdet, og jeg håber, at vi meget snart kan lancere planen i detaljer, sagde Christian Fink, sektordirektør i Seges Gris på dagens Grisekongres 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Seges er det afgørende, at strategien kommer til at indeholde et obligatorisk system, der sikrer, at PRRS-status kendes for alle besætninger.

- Dernæst skal det sikres, at alle er motiverede for at bekæmpe PRRS. Jeg ved, at det kan give udfordringer. Men vi er i en situation nu, hvor flere og flere besætninger bliver ramt. Nogle endda meget hårdt. Det er som nævnt især so-holdere, som kan se konsekvenserne af at have PRRS. Men smitten kan også komme fra slagtegrisebesætninger, sagde Christian Fink.

Går man med overvejelser om at sanere for PRRS, så husk det er økonomisk fordelagtigt at gøre det, når noteringen er lav, lød det gode råd fra sektordirektøren.

Laboratorium for svinesygdomme

I arbejdet med at sanere for sygdomme herunder PRRS spiller Laboratorium for svinesygdomme en vigtig rolle. Laboratoriet vil komme til at stå for en del af de tests, som skal bruges i arbejdet.

- De seneste år har laboratoriet gennemgået en rivende udvikling. De har opgraderet kapaciteten med ny teknologi, og vi kan derfor levere hurtigere testsvar. En del af processerne er også blevet digitale, så det generelt tager kortere tid fra en prøve indsendes, til du og din dyrlæge får svar, sagde Christian Fink.