Lyt til artiklen:

Vestjyllands Andel overtager hestebrandet Duvil

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Siden 2017 er Duvils danskproducerede kvalitetshestefoder blevet produceret på Vestjyllands Andels fabrikker. Fremadrettet vil grovvareselskabet øge sit engagement i det efterhånden solide hestebrand, skriver Vestjyllands Andel.

Vestjyllands Andel har med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober overtaget aktiviteterne fra de hidtidige ejere af Duvil, som grundet markante prisstigninger inden for transport, råvarer og emballage har ønsket at afgive rollen som mellemled. I den forbindelse var det naturligt for dem at kigge i retningen af Vestjyllands Andel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Igennem de seneste fire år har vi fået produceret vores foder hos Vestjyllands Andel, som har gjort et fantastisk arbejde i forhold til at skabe produkter i højeste kvalitet. Derfor er vi - på kundernes vegne - også glade for aftalen med Vestjyllands Andel, som er ensbetydende med, at Duvil forbliver danskejet og dansk produceret, lyder det fra Peter Tindbæk, den hidtidige ejer af Duvil.

- Vi ser et stort potentiale i Duvil. Ikke mindst fordi vi fremadrettet får endnu større mulighed for at udnytte synergierne imellem Vestjyllands Andels foderproduktion og AgroLands butikskoncept. Det kan bidrage til udviklingen af en større portefølje af kvalitetsprodukter til de mange trofaste hestefoderkunder hos Duvil, forklarer Lars Broe, direktør i AgroLand.

- Udviklingen af lokalt producerede råvarer er et markant fokuspunkt i Vestjyllands Andel, hvor vi insisterer på at være en betydelig del af den grønne omstilling. Derfor har vi ambitioner om på sigt at introducere kunderne for hestefoderblandinger, der indeholder søstjerneprotein, rejeskaller eller en tredje råvare fra vores portefølje. Samtidig vurderer vi i øjeblikket mulighederne for at indtage markedet med diverse økologiske hestefoderprodukter, forklarer Lars Broe.

rich-media-2
Mette Moesgaard og Lars Broe. Pressefoto: Vestjyllands Andel.

Et kendt ansigt

Vestjyllands Andel kan med glæde konstatere, at man efter overtagelsen af Duvil har formået at fastholde foderkonsulent Mette Moesgaard i virksomheden.

Mette Moesgaard, som efterhånden har 19 års erfaring i branchen, begyndte sin karriere inden for rideudstyr. Efter endt uddannelse fortsatte hun som hestefoderkonsulent hos DLG, inden hun for 10 år siden blev ansat hos Duvil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Vestjyllands Andel bliver jeg en del af et kompetent team, hvor vi i fællesskab kan løfte Duvil til noget større, end det er i dag. Jeg håber og tror på, at vi sammen kan øge synligheden og blandt andet skabe større genkendelighed inden for kundesegmentet 1-5 heste. Derudover glæder jeg mig til at få flere varer imellem hænderne i større og bredere rammer, hvilket i den grad vil komme vores kunder til gode, fortæller Mette Moesgaard.