Lyt til artiklen:

Vestjyllands Andel overtager rådgivningsselskabet DanVit

00:00
Hastighed: ???x
02:35

De seneste ni måneder har Vestjyllands Andel været majoritetsejer af DanVit, der beskæftiger sig med rådgivning og salg af foderløsninger til grise. Nu overtager Vestjyllands Andel de resterende 49 procent. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Samarbejdet har blandt andet været med til at højne produktionsudnyttelsen på Vestjyllands Andels mineralfabrik i Hee. Aftalen om fuldt ejerskab er en del af strategien, men sker tidligere end forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nuværende situation i dansk griseproduktion fordrer, at vi samler alle kræfter med henblik på at lave så effektiv en optimering som muligt. Både hvad angår foderproduktion og rådgivning. Set i det lys er et 100 procent ejerskab af DanVit i fuld overensstemmelse med Vestjyllands Andels strategi, fordi vi i endnu højere grad kommer til at udnytte vores kompetencer inhouse, fortæller Steen Bitsch, der er administrerende direktør i Vestjyllands Andel.

Rensning med biocid forhindrer biofilm i vandrørene

Se også:

Rensning med biocid forhindrer biofilm i vandrørene

Det lå dog ikke i kortene, at DanVit allerede fra sommeren 2023 skulle være et 100 procent VA-ejet datterselskab.

- Overtagelsen sker ganske vist tidligere end forventet, men vi ønsker samtidig at udnytte muligheden for at konsolidere Vestjyllands Andels position i branchen yderligere. Som andelsselskab er vi sat i verden for at skabe værdi for vores ejere, hvilket det fulde ejerskab i DanVit bidrager til, siger Steen Bitsch.

Medarbejderne fortsætter

DanVit fortsætter som eksportselskab, mens de danske kunder i den kommende periode tilbydes medlemskab af Vestjyllands Andel.

DanVit og Food Diagnostics har indgået samarbejde om rent vand til grise

Se også:

DanVit og Food Diagnostics har indgået samarbejde om rent vand til grise

De nuværende medarbejdere på selskabets kontor i Tilst ansættes desuden alle i VA-regi. Deriblandt direktør i DanVit, Bjørn Asmussen, som ser store fordele ved den nye ejerstruktur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I kølvandet på Vestjyllands Andels investering i DanVit i oktober 2022 stod det hurtigt klart, at der er mange sammenfald imellem de fundamentale forretningsben i de to selskaber. Derfor er der en oplagt og betydelig gevinst i at søge de synergier, som et fuldt ejerskab vil bringe, siger Bjørn Asmussen.

Udover DanVit råder Vestjyllands Andel over tre øvrige datterselskaber; AgroLand, Adival og Agro Enterprise Planning. Grovvarekoncernen har desuden kapitalandele i en lang række øvrige selskaber.