Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Friland og Danish Crown Beef slår kødkvægskoncepter sammen
Friland og Danish Crown Beef slår efter nytår de to kødkvægskoncepter Friland Kødkvæg og Dansk Kødkvæg sammen i det nye koncept Friland Naturpleje. Her skal kødet komme fra naturplejekvæg, som er med til at værne om den danske natur ved at producenterne overlader en større del af naturen til sig selv, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
- Samtidig skal konceptet kvalificere sig til to hjerter i Statens Dyrevelfærdsordning og samlet set bliver det en stærk pakke at tage med ud til de danske forbrugere, siger Claus Hein, der er CEO i Friland.
- Friland har altid haft stort fokus på at sikre biodiversitet, natur og dyrevelfærd, så derfor er det helt naturligt en stor del af det nye koncept. Ved at gå sammen med vores gode kolleger i Danish Crown Beefs Dansk Kødkvæg får vi et bredere, stærkere og særdeles levedygtigt koncept, som viser, hvad dansk landbrug også bidrager med på bæredygtighedsdagsordenen, siger han.
Det nye koncept kommer til at stille øgede krav til staldforhold, udearealer, kontakt mellem kalve, transporttiden og vil blive uvildigt kontrolleret via Baltic.
I forhold til biodiversitet og naturpleje ligger der i konceptet et pointsystem, hvor leverandøren skal optjene minimum 50 point på bedriften, for at være med i konceptet. Det kan både ske på landmandens marker, de omkringliggende arealer og afgræsningsarealerne. Det handler om pleje af naturarealer og en række af tiltag, som landmanden kan gøre for at værne om biodiversiteten. Indsatsen kunne være såning af blomsterstriber, plante nye læhegn eller at efterlade afklippede grene i læhegn.
Større volumen, højere afregning
Friland Kødkvæg og Dansk Kødkvæg dækker i dag over godt 1.400 andelsejere i Danish Crown. Begge grupper får mulighed for at flytte med over i det nye koncept og ved at slå kræfterne sammen får konceptet en hidtil usetstyrke.
- Markedet efterspørger allerede i dag en volumen, som vi ikke har i de to koncepter hver for sig. Det får vi ved at slå dem sammen. På den måde bliver konceptet langt mere attraktivt for både detailhandlen og foodservice, og vi har en klar forventning om at hæve den samlede afregning, som producenterne kan forvente at få for deres dyr, siger Finn Klostermann, CEO i Danish Crown Beef.
Friland Naturpleje vil have et fast kontrakttillæg, der, ligesom tillæggene i de nuværende koncepter, vil variere afhængigt af årstid og efterspørgsel.