Lyt til artiklen:

Danish Crown vinder flere priser: Danske landmænd laver Europas bedste bøffer

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Danish Crown Beef fik flere priser ved World Steak Challenge. Den danske virksomhed vandt både Worlds Best Fillet Steak, udskåret af oksemørbrad og for Europas Bedste Steak.

Juryen peger blandt andet på, at kødet var smagfuldt med en medium mængde af umami, smag og intensitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er mega stolte over, at vores kød fra de danske landmænd modtager mere hæder og anerkendelse. Det siger lidt om det store arbejde, vores danske andelsejere og øvrige leverandører lægger for dagen, og det arbejde medarbejderne i Danish Crown Beef bidrager med, så vi kan lave oksekød i absolut højkvalitet, siger Finn Klostermann, der er administrerende direktør i Danish Crown Beef i en pressemeddelelse.

rich-media-2
Danish Crown vandt flere priser i London. Foto: Danish Crown

Ved årets World Steak Challenge vandt Danish Crown Beef ni guldmedaljer med konceptet Norland, som stillede op i kategorierne Ribeye, Oksefilet og Mørbrad. Også Danish Veal fik flotte udmærkelser med flere sølvmedaljer i de tre kategorier.

Det er første gang, at Danish Crown Beef stiller op i konkurrencen med Danish Veal, som for nylig har gennemgået en relancering af Dansk Kalv på eksportmarkederne.

Samlet blev det til ni guldmedaljer og fire sølvmedaljer til Danish Crown Beef.