Lyt til artiklen:

Danish Crown: Tænketank giver misvisende billede af oksekødets udledninger

00:00
Hastighed: ???x
02:36

20 procent af danskernes udledning kommer fra fødevarer, og mere end halvdelen af de fødevarerelaterede udledninger kommer fra forbruget af oksekød. Det fremgår af en ny rapport, som tænketanken Concito har udgivet.

Men rapporten giver ifølge administrerende direktør i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, et forkert billede af oksekødets udledninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rapporten giver et misvisende billede, når den ikke skelner mellem dansk og importeret oksekød fra Sydamerika med et langt højere klimaaftryk. Det har altså ikke kun betydning, hvor meget oksekød danskerne spiser, men også hvorfra kødet kommer, siger Finn Klostermann i en pressemeddelelse.

Landboforening efterlyser nuancer i debat om oksekøds klimabelastning

Se også:

Landboforening efterlyser nuancer i debat om oksekøds klimabelastning

Rapportens beregningsmodel (C-LCA) er baseret på en antagelse, der betyder, at klimaaftrykket fra danskernes forbrug af oksekød opgøres efter oksekød importeret fra Sydamerika. Der skelnes således i beregningerne ikke mellem dansk og importeret oksekøds klimaaftryk.

- I Danish Crown anerkender vi, at oksekød har et markant klimaaftryk relativt til andre fødevarer. Netop derfor arbejder vi målrettet for at sikre et lavere klimaaftryk fra vores kreaturer - blandt andet ved at arbejde med dyrenes sundhed, foder, gødning og gener. Samtidig har vi i Danmark en enestående cirkularitet omkring vores kreaturer, fordi fleste danske kreaturer er malkekøer, inden de bliver slagtet, siger Finn Klostermann.

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet fra 2018 har dansk oksekød fra malkekvæg en CO2 udledning på 11,1 kilo CO2e, mens et global gennemsnit af udenlandsk kvæg udleder 50 kilo CO2e.

- Såfremt dansk kødproduktion indskrænkes, vil Danmarks import af oksekød fra f.eks. Sydamerika efter alt at dømme stige. Det vil af samme grund være uhensigtsmæssigt for det globale klimaregnskab at fjerne grundlaget for produktion af oksekød i Danmark, fordi kød importeret fra Sydamerika som alternativ har et større klimaaftryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown bliver bakket i kritikken af rapporten af blandet andet landboforeningen Vestjysk, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke bliver skelet imellem de forskellige typer oksekød, når oksekøds klimabelastning bliver diskuteret.