Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rapshøsten bliver lettere med opdateret skæreborde
Vario-skæreborderne fra Claas med den traditionelle snegl fra 35 til 45 fod eller hvad der svarer til 10,5 til 13,5 meter opdateres til kommende sæson på især ét område: Den direkte rapshøst.
- De hydraluske trukne sideknive er nu erstattet af mekaniske trukne, fortæller Niels Stræde Danielsen, produktchef for Claas høstmaskiner hos den danske Claas-importør, Danish Agro Machinery.
- Det betyder dels, at de er blevet lettere og dermed er nemmere at monterer, og så kan de skære med 50 procent mere kraft, når vi er fri for at lade effektoverførsel ske igennem oliemotorer, fortæller han.
Vingen har også fået flere muligheder for justering under netop rapshøsten, da trækket til vingen - eller riglen - er ændret.
- Det betyder, at vingetrækket kører på belastning, ligesom på Convio-sejlskærebordene, fortæller han. Det betyder også, at vingen kan køre helt ud og ind til trods for montering af sideknive, som var en udfordring før.
- Desuden kan højden på indføringssneglen nu ske hydraulisk fra kabinen på de nye Vario-skæreborde.