Lyt til artiklen:

Knivtromle til liften er også til det danske marked

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Efter grundige test i løbet af sæson 2020 i både Ungarn og Tyskland er danske He-Va klar med en fleksibel knivtromle i form af Top-Cutter i enten tre, fire, fem eller seks meters arbejdsbredde.

- Der er tale om en knivtromle, som enten kan monteres foran traktoren i frontliften eller i traktorens lift i bag, og både arbejde som et solo-redskab eller i kombination med en disc-harve eller lignende, fortæller Heine Christensen, teknisk direktør hos He-Va.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At spænde knivtromlen i traktorens frontlift giver eksempelvis mulighed for at bruge den sammen med sin disc-harve, som måske har en planerplanke monteret foran disc'ene - på den måde kan disc-harven bruges til meget mere, end hvis den blot var monteret med en knivtromle frem forplanerplanke. Samtidigt kan knivtromlen bruges solo, og dermed kan eksempelvis en mindre traktor i høsten hurtigt knuse rapsstubbe eller lignende. Alt sammen med ét og samme redskab, påpeger Heine Christensen.

Der er tale om en 400 millimeter knivtromle, som enten kan monteres som en enkelt eller dobbeltvalse på Top-Cutter.

.- Når vi i uge 26 åber for Agromesse Mors vil Top-Cutter blandt andet være udstillet i en frontmonteret udgave, og jeg ser frem til at vise maskinen her på Mors, inden vi til efteråret kan vise maskinen i aktion i blandt andet efterafgrøder forud for nedpløjning, fortæller Jesper Boldt Møjbæk, som er salgsansvarlig for He-Va i Danmark.