- Jeg synes fagligheden mangler - de faglige henvisninger mangler fuldstændig, lyder reaktionen fra faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen efter regeringen 28. april præsenterede sit udspil til de kommende forhandlinger om en ny landbrugspakke.
Og imens det ifølge den faglige direktør er fint nok, at man satser på teknologi i det omfang, det kan lade sig gøre, så er der ting i udspillet, der virkelig har skabt undren hos Bæredygtigt Landbrug.