Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Overgaard: Enkel kornafregning værdsættes af landmændene
En stigende omsætning indenfor kornhandelen, der sidste år gav et acceptabelt overskud, er en medvirkende årsag til, at Overgaard Gods A/S har kunnet præsentere et overskud før skat på cirka 6,2 millioner kroner for 2020. Det skiver Overgaard Gods A/S i en pressemeddelelse.
- Vi oplevede sidste år en stigning i kornhandelen. Derfor siger vi tak til de landmænd, der valgte at lægge deres kornhandel hos os, siger Rasmus Tanciula, kornhandler hos Overgaard.
Havnenære lagre og større skibe
Kornhandleren fortæller, at der i virksomheden er sket en ændring i, hvordan man fragter kornet.
- For at effektivisere er vi gået over til at udskibe korn i markant større skibe end tidligere. Det betyder, at hvor vi før i tiden lastede 3.000-4.000 tons pr. skib, så laster vi nu 7.000-14.000 tons pr. skib, fortæller Rasmus Tanciula.
- Her nyder vi godt af, at vore kornlagre er placeret tættest muligt på udskibningshavnene. Vi har udvidet kapaciteten i vore lagre, som ligger i og omkring de pågældende havne, siger han.
Samtidig transporteres kornet nu direkte fra landmanden til fragtskib. Det giver færre led i kæden og mindsket CO2-udledning.
Uændret afregningssystem
Overgaard Gods A/S har oplevet en stigende aktivitet indenfor kornhandel, og det er der ifølge en anden kornhandler en ret simpel årsag til.
- Når vi oplever stigende aktivitet indenfor kornhandel, så tror jeg, en af årsagerne er vort enkle afregningssystem. Som hidtil accepterer vi op til to procent urenheder i foderkorn uden fradrag. Desuden kører vi fortsat uden analysegebyrer, supplerer Bjørn Andersen, en anden af Overgaard's kornhandlere.
- Vi lægger stor vægt på, at det skal være nemt at komme i kontakt med os. Derfor kan vore lokale folk rundt omkring i landet ringes direkte op - ikke noget med lange telefon-køer, tilføjer Bjørn Andersen.
Eksportsucces
Medvirkende til succesen sidste år var, at Overgaard modtog maltbyg af topkvalitet.
Den maltbyg, der eksporteres, afsættes til lande som Tyrkiet, Tyskland, Polen, Belgien og Holland. Der blev også afsat en stor mængde maltbyg på det danske hjemmemarked.
Foderkorn eksporteres ligeledes til en stor del af verdensmarkedet.