Lyt til artiklen:

Folketinget afsætter 50 millioner til forskning i økologisk jordbrug

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Dansk økologi har været præget af udvikling, innovation og høj vækst, og Danmark har en stærk international position på området. Det skyldes ikke mindst forskning og innovation, som løbende har understøttet den økologiske sektor, blandt andet gennem det økologiske Forsknings-, Udviklings-, og Demonstrationsprogram Organic RDD. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Folketingets partier har afsat 50 millioner kroner fra forskningsreserven i 2021 til økologiforskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er afsat cirka 45 millioner kroner til det nationale Organic RDD-program og op til tre millioner kroner til det internationale CORE Organic program.

Den 11. januar 2021 åbnede den nye ansøgningsrunde via CORE Organic. I den forbindelse afholder ICROFS i februar to informationsmøder, hvor potentielle ansøgere kan blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projekterne.