Regeringen har fredag lanceret en plan for, hvordan man vil nå nogle af Danmarks ambitiøse klimamål, og det sker dels ved at afsætte 600 mio. kroner til udtagning af landbrugsjord, og dels ved at afsætte penge til forskning i, hvordan man gavner klimaet bedst muligt på de meget omtalte lavbundsarealer.
Maskinbladet har spurgt professor Jørgen E Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvad der egentlig betyder mest i forhold til at få den maksimale effekt af pengene, og umiddelbart mener professoren, at det hjælper meget lidt alene at udtage jorden af landbrugsdrift, og han understreger, at det er måden jorden forvaltes på efterfølgende, der har stor klimamæssige effekt.
-Det er jo ikke nok, hvis man skal have en klimaeffekt, at holde op med at dyrke dem (lavbundsarealerne. Red) - man skal sådan set også sætte dem under vand igen, fortæller Jørgen E Olesen til Maskinbladet.
Ifølge Jørgen E Olesen er det ikke dyrkningen af lavbunds- og tørvejorde, der udgør et klimamæssigt problem. Det er det forhold, at jordene er drænet, der har klart den største betydning.
-Det er det, at vi har sænket vandstanden på jordene, som gør, at det organiske materiale, der ligger på de her tørvejorde, der kommer ilt til og så nedbrydes det her materiale. Hvis man skal holde op med at nedbryde det - det er det, der er kilden til co2-udledningerne fra de her lavbundsarealer - så skal de sættes under vand igen, siger Jørgen E Olesen som estimerer, at for at få den maksimale klimaeffekt skal alle cirka 170.000 hektar lavbundsjorde oversvømmes.
Skal gøres klogt
Ifølge Jørgen E Olesen er det vigtigste punkt i regeringen og støttepartiernes forslag de 17. mio kroner ud af de 600. mio., man vil bruge på at få mere viden, da det er vigtigt at målrette indsatsen.
-Der er meget stor forskel i de her jorde, på, hvilken klimaeffekt de har, men også hvad andre afledte effekter på miljøet - med både kvælstof og fosforudledning - er, siger Jørgen E Olesen, og fortsætter:
-Det her skal gøres klogt, så man får taget fat på de arealer, hvor vi har den største klimaeffekt uden at det påvirker miljøet negativt. Og den viden har vi ikke på plads endnu. Den viden skal opbygges, og man skal lave noget kortlægning, så man lettere kan pege på, hvorhenne i landet er det, at det her giver mening.
- Hvor får man så at sige mest for pengene, og det har vi en for ringe kortlægning af nu.
Ifølge Jørgen E Olesen kan den nødvendige viden oparbejdes i løbet af cirka tre år, men med baggrund i corona-situationen er forskningen på området blevet nedprioriteret i 2020.
