En ny vandplan - den tredje - er nu under udarbejdelse. Det betyder, at også Danmark skal tilpasse disse vandplaner til danske forhold. Det skal ske efter EU-retningslinjerne.
Blandt andet skal det sikres, at danske vandløb lever op til betegnelsen god økologisk tilstand på flere parametre. EU taler bl.a. om bestanden af fisk og planter samt fysisk-kemiske forhold.
I Danmark har man valgt at inddrage borgere med lokalkendskab til dette arbejde. Det sker gennem vandråd. Disse vandråds arbejde er fagligt set meget begrænsede. Der må kun tales om de fysiske forhold i vandløbene, f.eks. spærringer, slyngninger og udlæg af gydegrus og groft materiale. De fysisk-kemiske forhold - så som vandets påvirkning af menneskelig aktivitet (f.eks. udledning af spildevand i vandløbet) - kan vandrådene ikke inddrage.
Hvordan kan man i et vandråd indstille et vandløb til god økologisk tilstand, hvis man ikke kender alle parametre, som krævet af EU?
Samtidig skal vandrådene indstille de - ofte store - indsatser, uden at lodsejer er hørt. De berørte lodsejere bliver først hørt, når og hvis projektet bliver gennemført - altså lang tid efter projektet er godkendt i vandrådet, i kommunalbestyrelsen og i ministeriet. Og så er det langt sværere for lodsejeren at protestere - det er jo "godkendt".
Samtidig er økonomi heller ikke et parameter. De enkelte vandråd skal bare bruge den pose penge (millioner af kroner), de er tildelt - uden det er godtgjort, hvad vandanvendelsen egentlig koster. F.eks. er landmandens dræn vandanvendelse i EU's forstand - ikke i den danske.
Blandt andet af disse årsager har arbejdet i vandrådene været vanskeligt. Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at flere af disse forhold allerede indgår i vores store gødnings- og vandplanssag, der står for at skulle i Vestre Landsret.
Det sidste ord er altså ikke sagt med indstillingerne fra vandrådene. Heldigvis.
