Morten har arbejdet med landbrugskunder i Nordea siden 2010 - først som leder af Landbrugscentret på Fyn og siden 2016 som chef for Landbrugscenter Jylland Syd og Fyn i Kolding.

- Landbruget er ét af Danmarks vigtigste erhverv, og jeg glæder mig meget til at komme endnu tættere på alle de landbrugskunder, som hver dag arbejder hårdt på at producere og levere fødevarer til danskerne og udlandet. Det bliver min fornemmeste opgave at udvikle Nordeas relation og samarbejde med vores landbrugskunder, siger Morten Riget, landbrugsdirektør i Nordea Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten overtager posten som landbrugsdirektør fra Torben André Petersen, der pr. 1. marts tiltrådte som ny deputy til bankdirektør Bjørn Bøje Jensen i Business Banking Danmark.

Solid baggrund

- Med sit stærke fokus på kunderne og store interesse og indsigt i landbrugserhvervet er Morten den helt rigtige mand på posten. Han kommer med en solid landsbrugs- og ledelseserfaring efter flere år som chef i bankens største landbrugscenter, og det vil helt sikkert komme vores kunder til gode, siger Torben André Petersen, deputy i Business Banking Danmark.

Morten bliver en del af Nordeas ledelsesteam i Business Banking og indtræder desuden som bankens repræsentant i Finans Danmarks landbrugsudvalg. Han er startet i sin nye stilling den 1. maj 2020.

Morten er 51 år og bor i Odense med sin familie.