Lyt til artiklen:

Uafhængige eksperter skal vurdere værdi af renteswap

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Vestre landsret samt Sø- og Handelsretten har inden for få dage afsagt kendelser i seks sager, hvor renteswap-kunder i henholdsvis Jyske Bank og Nordea nu har fået lov til at inddrage en uafhængig ekspert i deres kamp mod banken, som de beskylder for at have snydt dem for millioner.

Sagerne omtales i dagbladet Børsen, som oplyser, at de seks kunder er godsejere og landmænd samt en højskole, og at deres krav mod de to banker løber op i mere end 100 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Igennem flere år har de to banker i lighed med andre banker afvist at give uafhængige skønsmænd lov til at kontrollere beregningerne af nutidsværdien af renteswap-aftaler.

Begge domstole har dog i deres kendelser fastslået, at det fortsat er retten, der skal træffe de endelige afgørelser i sagerne - uanset, hvad en skønsmand måtte nå frem til.

Ifølge Børsen vil begge banker forsøge at få kendelserne afprøvet i Landsretten og i Højesteret.