I perioden 2. september til 30. november 2019 kontrollerer fødevarestyrelsen, om reglerne for registrering og ajourføring af svinebesætninger og svineflytninger i CHR foretages korrekt. 200 svinebesætninger vil få besøg.

Ved kontrolbesøget vil der være fokus på:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Antal svin i respektive aldersgrupper.

- Indberetning af svineflytninger.

- Korrekt registrering af besætningstype.

- Ophør af besætninger, der ikke længere har dyr.

- Kontaktoplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet med kampagnen er at få forbedret oplysningerne i CHR. Når det er så vigtigt, at grisene er registreret og ajourført korrekt skyldes det ,at det er med til at styrke beredskabet i forhold til at sikre en hurtig og effektiv opsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, særligt i relation til situationen omkring svinepest i Europa, skriver Seges.

Fødevarestyrelsen gennemfører også en kontrolkampagne fra 1. september til 30. november 2019 i 200 svinebesætninger landet over, med fokus på at efterleve reglerne for halekupering, som trådte i kraft tidligere på året.

Derudover kører der en kampange i perioden 1. maj til 31. oktober 2019, hvor fødevarestyrelsen kontroller flokbehandling af smågrise, og igen vil 200 producenter få uanmeldt besøg.

Læs mere om kontrolkampangerne her.