Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen skal i samråd i en sag angående døde grise ved opsamlingssteder. Simon Kollerup, Socialdemokratiet, og Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, kritiserer ministeren for at have give Folketinget forkerte oplysninger, fordi han har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre, hvor mange grise, der dør under svinetransporter. De to partier har nu indkaldt ministeren til at svare på spørgsmålet:

Mener ministeren, at Folketinget er blevet korrekt informeret om antal af døde grise ved samlestederne og antallet af politianmeldelser om overtrædelser af transportegnethed ved transport af grise?

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to partier vil have svar på følgende:

Hvor mange grise er døde, inklusiv ved aflivning, i forbindelse med transport til aflæsning og ophold i danske stalde?

Socialdemokratiet og Enheldslisten stiller spørgsmålstegn ved om ministeren gav Folketinget korrekt besked, da han udtalte sig, dengang sagen om transporterne blev behandlet. Dengang sagde Jakob Ellemann-Jensen:

Fødevarestyrelsen har derfor ikke mulighed for at opgøre antallet af eller årsagen til døde grise konstateret i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontroller på danske samlestalde.

DR Nyheder kunne senere berette, at Fødevarestyrelsen faktisk har sådan en opgørelse over døde grise ved opsamlingsstederne.