Nye krav fra Folketinget vil kunne skabe basis for et robust og sikkert marked, der kan sætte gang i en dansk produktion af avancerede biobrændstoffer baseret på danske råvarer som eksempelvis halm, mener Landbrug & Fødevarer.
- I Landbrug & Fødevarer har vi over de seneste år arbejdet intenst på at nå hertil, da det kan skabe afsætning for vores medlemmers halm og samtidig understrege, at vores sektor er en løsning på nogle af fremtidens udfordringer, siger Lars Hvidtfeldt, formand for Landbrug & Fødevarer og fortsætter:
- På EU-plan har vi været tæt på den politiske proces i særligt Europaparlamentet, hvilket har medført, at der blev fastsat et europæisk iblandingskrav. Og det er dette iblandingskrav, som vi har kunnet bruge som et godt argument ift. regeringen i beslutningen om at fastsætte det nationale iblandingskrav på 2,5 procent avancerede biobrændstoffer.
Iblandingskravet skal ses som en anerkendelse af et flertal i Folketinget, at det er nødvendigt med avancerede biobrændstoffer i den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren - og at det er nødvendigt at hjælpe produktionen i gang med et iblandingskrav. Med et forventet højt reduktionsmål for drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer for 2030, hvori transportsektoren henregnes, er det nødvendigt at transport i langt højere grad bidrager til klimagasreduktioner.
Lars Hvidtfeldt tilføjer:
- Folketinget har nu spillet ud med et iblandingskrav på 2,5 procent i volumen. Det vil kunne skabe basis for et robust og sikkert marked, der kan sætte gang i en dansk produktion af avancerede biobrændstoffer baseret på danske råvarer som eksempelvis halm. Her har vi jo et projekt ved Holstebro, Maabjerg Energy Center, som blot venter på at kunne trykke på startknappen.
Dette synspunkt deles i øvrigt også af det Nationale Bioøkonomipanel, som repræsenterer en lang række erhvervsorganisationer, grønne organisationer, virksomheder og forskere.
- For Landbrug & Fødevarer er det også vigtigt at pointere, at iblandingskravet ikke kun ses som en vej til at fremme bæredygtigt transportbrændstof. Iblandingskravet skal også ses i en bredere sammenhæng som en trædesten for en bedre ressourceudnyttelse, bioøkonomien og dermed det fossilfri samfund. Det er nemlig noget, som vores landbrugs- og fødevaresektoren også kan bidrage til, siger Lars Hvidtfeldt.
Iblandingskravet blev vedtaget af et politisk flertal bestående af Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti i forbindelse med en aftale om en ny planlov.
