Ti gange i døgnet tildeler foderautomaten UniFeeder foder til smågrisene i nøje afmålte portioner. Dermed efterlignes laktationsmønsteret hos soen, og smågrisene vænnes samtidigt hurtigt til foderblandingen.

Unifeeder er udviklet af Unitron i Tørring, og foderautomaten vises i øjeblikket på Nutrifair-messen i Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved manuel tildeling får smågrisene som regel foder i større portioner et par gange om dagen, og så kan det ikke undgås, at foderet bliver liggende i længere tid og, at en del af foderet går til spilde i spalterne. Med automatisk tildeling er der altid frisk, hygienisk foder i krybben, fortæller rådgiver Anders Vestergaard-Nielsen fra Unitron.

Foderautomaten er forprogrammeret og har kun to knapper til betjening, men der kan justeres i programmerne, oplyser rådgiveren.