Abonnementsartikel

Tidligere direktør for New Holland i Danmark får nyt job.

Lars Skjoldager Sørensen, der tidligere var direktør for New Holland i Danmark, er blevet udnævnt til Director Product Management Combines, Headers and Foragers for New Holland.

Med denne udnævnelse vil Lars Skjoldager Sørensen i fremtiden være en del af New Hollands globale ledelsesteam.

- Dette er en spændende og ny udfordring for mig, og jeg ser frem til at være en del af New Hollands globale ledelsesteam. Jeg har det meste af mit liv arbejdet for landbruget, og har altid haft en stor lidenskab for landbrug og landbrugsmaskiner. Det er for mig et stort privilegium at få lov til at være med til at tegne fremtiden for New Hollands høst-produkter over hele verden, siger Lars Skjoldager Sørensen.

Fart på karrieren

Lars Skjoldager Sørensen startede hos New Holland Agriculture i 2007, hvor han var ansvarlig for eksport, salg og virksomhedsudvikling i de nordiske og baltiske lande.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I 2009 blev han Business Director i Danmark, hvor han stod bag et succesfuldt opsving i salget for New Holland, hvilket gjorde, at New Holland igen blev markedsførende inden for branchen.

I 2011 blev han udnævnt til Business Director i den nordiske region og CEO hos CNH Danmark A/S, hvor han plejede og konsoliderede New Holland Agricultures forretning i Norden.

I 2013 blev Lars Skjoldager Sørensen udnævnt til Brand Leader for APAC (Rusland/Australien/ Stillehavsregionen), hvor han lagde en solid international dimension til sin erfaring inden for salg og markedsføring.

I 2014 blev han udnævnt Marketing Director for EMEA (EU, Mellemøsten, Afrika), hvor han var leder for en række nye initiativer for salg og marketing i EMEA, og nu sætter han sig altså i stolen som Director Product Management Combines, Headers and Foragers, hvor han vil have ansvaret for New Hollands høst-produkter.