Fra juryen til Tractor Of The Year, er der sluppet en liste ud, med navne på de traktorer, som er nominerede til den fornemme pris "Tractor Of The Year". Lige nu sidder juryen samlet i Bologna i Italien og ser nærmere på de 19 traktorer, som er de nominerede.
Et af de mere interessante navne blandt de 19 traktorer, er navnet på New Holland's kandidat, som hedder New Holland T7.315.
Der er tydeligvis tale om en ny storbror i T7-serien, som ligger sig mellem den nuværende T7- og T8-serie. Det er endnu ikke lykkes Maskinbladet at finde nogle billeder af den nye New Holland-traktor.
Nye Valtra og MF-serie
Foruden New Holland T7.315, så ser det ud til, at både Valtra og Massey Ferguson også har nye modeller at vise.
Massey Ferguson har model 5713 med på listen, som må være en afløser for den nuværende 5600-serie. Valtra har N174 Versu med på listen, og N4-serien må være en afløser for en nuværende Valtra N3-serie.
Traktorer fra Kina og Schweiz
Foruden de velkendte producenter, så er der også nyt fra Kina og Schweiz. Kinesiske Lovol 5130 er designet i Japan, udviklet i Europa og Kina og skal produceres i Kina. Der er tale om en fire cylindrede 3,3 liters motor leveret fra Kohler med 134 hestekræfter og et moment på 500 Nm. Transmissionen er enten en powershift eller trinløs gearkasse.
Schweiziske Rigitrac er en familievirksomhed, som kun producere 30 traktorer om året. Traktorerne sælges primært i Schweiz, Tyskland og Holland. Model SKH 75 er med på listen.
Herunder er den samlet liste, som ifølge Maskinbladets kilder, er de traktorer, som er med i slutspurten i Tractor Of The Year 2016:
Antonio Carraro TGF 10900
Case IH Puma 175 CVX
Challenger MT875E
Claas Arion 460
Deutz-Fahr 5115.4 G HD
Fendt 1050 Vario
Fendt 313 Vario
JCB Fastrac 4220
John Deere 6155R
Lamborghini Spark 210 CSHIFT
Landini 4-105
Lovol 5130
Massey Ferguson 7726 Dyna-6
Massey Ferguson 5713 SL
New Holland T7.315
Rigitrac SKH 75
Same Frutteto 35
Steyr 4115 Kompakt
Valtra N174 Versu
Alle traktorerne bliver fordelt i de tre kategorier: "Tractor Of The Year", "Best Of Specialized", "Golden Tractor for the Design" og den nye "Best Utility"-kategori. Den nye kategori gælder for traktorer på maksimal fire cylindre, 8,5 ton totalvægt og mindst 70 hestekræfter.
Vi vil uden tvivl se alle de nye traktorer på Agritechnica 2015 til efteråret i Hannover, Tyskland.