MASKINBLADET, SIMA

Knap er malingen tør på den nye løsning fra franske Gregoire Besson, som netop har præsenteret den integerede AndPack-jordpakker til producentens halvbugserede plove. På messen vises pakkeren på en ottefuret halvbugserede plov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtig glade for, at vi kan tilbyde denne løsning til de danske landmænd, fortæller Anders Clemmesen, produktspecialist hos Brøns Maskinimport, som er den danske importør af de franske Gregoire Besson-maskiner.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en stor indflydelse på udviklingen af pakkeren, og netop løsningen til halvbugserede plove har længe været et ønske fra rigtig mange kunder. Derfor bliver vi i Danmark også prioteret rigtigt højt af fabrikken, og vi vil som nogle af de første se de nye pakkerløsninger i Danmark allerede til maj, fortæller Anders Clemmesen.

Selve pakkeren er samme opbygning som til de liftophængte plove med enten 540 eller 650 millimeter ringe.

Pakkeren består af en række massive ringe, som er monteret parvist på en ramme, så pakkeren følger med ploven, når den vendes.

Ringene er valset af firkantstål med en 45 graders profil både ned mod jorden og indvendigt i ringene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Profilen giver en god pakning af jorden og minimerer samtidig risikoen for, at der opbygger sig jord indvendigt i ringene. Ringene er monteret parvist på en bladfjeder, som tillader ringene at passere en sten, uden at hele pakkeren skal løftes, forklarer Anders Clemmensen.