Norske Kverneland blev grundlagt af Ole Gabriel Kverneland i 1879, hvor han byggede sin lille smedie 25 kilometer uden for Stavanger og gik under navnet O.G. Kvernelands Fabrik. Den første traktortrukne plov fra Kverneland blev udviklet i 1928. I starten af 70'erne kom verdens første vendeplov med automatisk stenudløser, og 20 år senere så Kverneland Packomat for første gang dagens lys i 1992. Den integrerer pløjning og pakning i en og samme arbejdsgang, og Packomat benyttes stadig i stor stil.
I dag producerer Kverneland vendeplove i størrelsen to til tolv furer som både liftophængte og halvbugserede.
Packomaten er monteret med 60 centimeter ringe, som er med til at skabe en bedre bæreevne, så pakningen af jorden bliver bedst.
Auto-reset system
Den brugte Kverneland EG85-300-28, som er set hos Farmas i Farsø, har hydraulisk indstilling af furebredden. Den femfurede plov er fra 2016 og er monteret med krop 28. Landhjulet er monteret ved bagerste fure, og pløjedybden indstilles med spindler.
Ploven er udstyret med Kvernelands fuldautomatiske Auto-reset-system. Det vil sige, at det enkle bladfjedersystem udløser plovåsene, så underplovene smyger uden om faste forhindringer i jorden, og dermed undgås kraftige ryk og dermed mindskes risikoen for ødelæggelser.
Ploven har en hovedramme på 120x300 millimeter og et 300 millimeter vendehoved. Vendeakslen, som har en diameter på 150 millimeter, er hul og med plads til at trække hydraulikslanger fra traktoren og ud på ploven. Den brugte plov er bygget som femfuret og er udstyret med Packomat og Packomat s-arm.
Packomat
Packomat er en integreret jordpakker, som er koblet direkte til ploven. Denne kombination er effektiv og nem. Ved at tilføje pakkeren et tryk på 1000 kilogram deler ringene klumper, trykker sten ned, jævner og pakker jorden i dybden, så der holdes på vandet. Det er ligeledes med til at sikre, at kapillareffekten i jorden opretholdes, så vandet kan trænge væk fra overfladen.
Packomaten er monteret med 60 centimeter ringe, som er med til at skabe en bedre bæreevne, så pakningen af jorden bliver bedst. De første packomat-pakkere var udstyret med 48 centimeter ringe, men bæreevnen var ikke god nok og dermed kunne der ikke flyttes tilstrækkeligt vægt over på pakkeren.
Bank på pakkeringene
Pakkeren kan med det blotte øje se fornuftig ud, men det kan være svært at se helt små revner eller skader. Derfor kan det være meget fornuftigt at lytte til lyden som kommer, når man banker på dem med hånden.
- Når man banker på ringene, skal der lyde en hul lyd. Hvis derimod lyden ikke er hul, er det et tegn på, at der er skader på pakkeringene. Når lyden skifter, er det en indikator på, at der er jord i de ellers hule ringe, og det kommer ind ved huller eller ved små revner på selve ringen, forklarer Tage Rosenlund, værkfører hos Farmas i Farsø.
Tjek for slør
En af de steder man skal være meget opmærksom, hvis man kigger efter en brugt plov, er landhjulet. Landjulet er meget udsat, når det sidder bagerst på ploven, og hver gang ploven vendes, giver det et stød i lejer og bøsninger. Derfor er det vigtigt at dæmpefunktionen er i orden på landhjulet, og det er bestemt også vigtigt at kontrollere efter slør ved lejet.
- Landhjulet er et af de steder, hvor der hurtigt kan opstå slør, og hvor lejet bliver slidt. Lejet skal være i orden for at det hele kører, som det skal og der ikke slides unødvendigt på akslen. Derfor er det vigtigt at smøre og kontrollere om lejet er intakt med både støvhætte og afdækning. Hvis støvhætten mangler, bliver lejet udsat for unødvendig jord og støv, beskriver Tage Rosenlund.
Brug fedt hver dag
Det er ikke nok at bruge fedt, når det lige passer ind. Der skal smøres hver dag, og nogle punkter må gerne smøres flere gange dagligt. En af de steder hvor der er stort behov for fedt er i vendehovedet, da ploven vendes mange gange i løbet af en arbejdsdag, og da vriddet er stort omkring netop denne bøsning, kan der ikke smøres for ofte.
- Et af de steder der er størst vrid på en plov er i og omkring vendehovedet, så derfor er det meget vigtigt at det holdes vedlige. Hvis ploven løbende bliver smurt og kontrolleret er det med til at forlænge levetiden og gensalgsværdien væsentligt på en brugt plov, siger Tage Rosenlund.
Når man kigger efter en brugt plov, er det en god ide at kontrollere parallelarmene og kigge efter slør i disse. Det er ikke en stor udgift, hvis der er slør i dem, da de i de fleste tilfælde kan simses op.
- Når man kigger på parallelarmene på denne plov, kan man finde lidt slør, men det kan klares ved at simse dem op, og når man gør det rettidigt, har bøsningerne ikke taget skade. Slidet sker ved de utallige vendinger med ploven og trækket, når den er i jorden, siger den himmerlandske værkfører.
Med eller uden pakker
Et af de store spørgsmål er, om man skal køre med eller uden pakker, og om pakkeren skal være integreret, eller om den skal trækkes i en fangearm efter ploven. I Himmerland og omegn, hvor Farmas i Farsø holder til, er dette også et spørgsmål landmændene stiller sig selv, men hos Farmas er der et klart billede af, hvad der bliver solgt.
- Jeg vil mene, at cirka 75 procent af alle de plove, vi sælger, er med integreret pakker, men om det er området eller jorden, der gør det, kan jeg ikke svare på, forklarer Tage Rosenlund.
Der kan være mange grunde til at købe en pakker til ploven, og det er meget forskelligt, hvordan sådan en pakker kan se ud, men pakningen af jorden efter pløjning har bestemt nogle fordele.
- Når Packomaten kommer lige efter ploven, giver det nogle fordele, om det er på tung eller let jord. På den tunge jord er den med til at ødelægge de store knolde og dermed med til at skabe en bedre jordstruktur. Hvis man derimod kigger på de lettere jorde, kan pakkeren være med til at holde på fugten i jorden, og det er noget, der er brug for i sådan et tørt forår, som vi har nu, afslutter Tage Rosenlund.
