Abonnementsartikel

Vi dykker ned i teknologien på PowerGear-traktoren, som du har mulighed for at vinde i ét år - du kan se den på Agromek.

I 2015 får du muligheden for at vinde PowerGear-traktoren i et helt år.

Du deltager her på siden, og ved at klikke på linket HER.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Igennem flere artikler kigger vi nærmere på traktoren bag det sølvgrå og skinnende ydre.

Vi startede med motor og transmission, og denne gang kigger vi nærmere på affjedringen i traktoren.

Da Claas købte Renault-fabrikken i 2003, købte de samtidigt også teknologien til fire-punkts affjedringen af kabinen, som Renault opfandt.

Kabineaffjedringen i fire punkter, to foran og to bagpå, benytter Claas sig også af den dag i dag, og samtidigt med luftaffjedret sæde og luftaffjedret foraksel, så er der gjort meget ud af komforten på Claas-traktoren.

PowerGear-traktoren er naturligvis ingen undtagelse, og traktoren er udstyret med et aktivt affjedret Grammer sæde, som er fuldautomatisk ventileret med varme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kabinen er helt isoleret fra traktoren og den står på fire affjedringspunkter, som kan arbejde uafhængigt af hinanden. Affjedringspunkterne er forbundet med længde og tværstiver, som i følge Claas holder kabinen stabil gennem kurver og ved opbremsninger.

Selvtænkende foraksel

Forakselen kalder Claas for Proactiv, og det betyder, at trykket i affjedringen tilpasses den belastning, som lægges på forakslen. Hvis der eksempelvis hænger en tung frontpakker, så sørger systemet selv for at trykkes øges og affjedringen holdes i midterstilling

Forakslen er koblet op på traktoren CAN-BUS system, og forakslen får besked fra traktoren, når der fortages opbremsninger eller accelerationerne.

Forakslen får besked om at øge trykket kortvarigt, hvis der eksempelvis skiftes kørselsretning ved acceleration og ved bremsning.

På den måde holder traktoren sig altid helt vandret, da man undgår dyk med traktorens forende.