Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen er ikke forbavset over de skarpe svenske reaktioner omkring salget af dansk svinekød, og han bakker svenskerne op:

- Det er ikke bare umoralsk. Det er ulovligt, når danske svineproducenter systematisk halekuperer svin. Derfor er den svenske reaktion på dette helt naturlig og forståelig. Når svineproducenterne mener, at systematisk halekupering er nødvendig, skyldes det den dårlige dyrevelfærd i den danske svineproduktion. Hovedproblemet er ikke halekuperingen i sig selv, men den stressede hverdag for svinene, som halekuperingen er symptomet på, siger Per Clausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alternativ

Han mener, at "løsningen er bedre dyrevelfærd" i form af, at smågrisene fravænnes fra søerne senere, bedre plads i staldene og mere rodemateriale - blandt andet halm:

- Bedre dyrevelfærd er en forudsætning for at opnå en god pris for fødevarer og repræsenterer derfor et attraktivt alternativ til fortsat at satse på at producere flere og flere svin for at konkurrere ensidigt på pris, siger Per Clausen.