Er du træt af altid at skulle vente på at låne Weedwiperen fra DLF til at bekæmpe kvik og gold hejre i din engrapgræs? Så få din egen Weedwiper til ATV?en og kør ud på de rigtige tidspunkter.

Netop nu kunne den nye ?Winged Weedwiper? fra Rødkilde med 4,3 meter arbejdsbredde være aktuel for mange frøgræsproducenter, som har problemer med fremmede græsser. Den kan også bruges af kvægbrugere, som har skræpper eller tidsler i afgræsningsmarker. Sprøjter man dem med Starane ryger kløveren med. I stedet kan man hurtigt, let og mere miljøvenligt koble en Weedwiper til ATV'en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Afhængig af hvor meget ukrudt der er i marken, kan man elektronisk dosere, hvor meget væske der skal pumpes ud, mens man kører, forklarer Kim Rasmussen fra Rødkilde ATV.

C-Dax Winged Weedwiper, som markedsføres af Rødkilde i V. Skerninge, kobles let til en Sprayrider sprøjte, som pumper sprøjtevæsken ud i puderne af uld. Disse er skråtstillede, og rammer planten to gange imens de aftørrer Round-up på planten, så ukrudtet går ud.

Har man ikke en C-Dax Sprayrider sprøjte allerede, fås Weedwiperen også med en ?on-board? sprøjtetank, hvorved den er let at skifte mellem forskellige ATV og for eksempel låne ud til naboen.

- Med en ATV-monteret Weedwiper har man langt bedre mulighed for at styre højden og bekæmpe ukrudt. I græsfrø kan du eksempelvis behandle, når der kun er fire-fem centimeters forskel mellem græsfrø og ukrudt, fortsætter Kim Rasmussen fra Rødkilde ATV.

Blandt fordelene er også, at man kun rammer det, som man vil ramme - og at man endda kan gøre det i blæst. Weedwiperen er især stærk, når det gælder bekæmpelse af fremmede græsser i græsfrøproduktion eller kløverproduktion, bekæmpelse af skræpper, tidsler og andet i afgræsningsmarker samt bekæmpelse af bjørneklo på større arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første Winged Weedwiper er allerede solgt til frøfirmaet Barenbrug.