Lige nu er det rigtig hårdt arbejde at tjene penge som landmand. Du bliver presset fra alle sider, og mange har det rigtig skidt med den situation.

I næste udgave af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. april, giver Bettina Ø. Hansen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg, derfor et eksempel på, hvordan man med en kort periodisk opgørelse (KPO) i hånden har et rigtig godt værktøj til at få overblik over produktionen og komme i dybden med de ting, som skal forbedres på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

KPO’en giver mulighed for at følge op på det, der skal være fokus på ude i stalden.

- Der er forskellige måder at styre sin produktion og økonomi på, og jeg møder mange landmænd, som styrer deres produktion ud fra mælk i tanken, via kassekreditten eller ud fra mavefornemmelsen. Det er mig en gåde, hvordan man kan styre sin bedrift kun ud fra de parametre, for du skal have styr på både køerne og pengesagerne. I dag er vilkårene for at producere mælk blevet meget mere dynamiske end hidtil, og det er kommet for at blive, siger Bettina Ø. Hansen og fortsætter:

- Kreditgiverne forventer, at du har indsigt og overblik i den økonomiske sammenhæng på din bedrift. Den viden kan man kun få, hvis man er meget tæt på tallene i det daglige. De steder, hvor der er oparbejdet et system til det, oplever jeg, at det forpligter alle, som er involveret i og omkring bedriften meget mere. Det virker professionelt, det motiverer, det involverer medarbejdere, og desuden bliver kommunikationen også løftet væsentligt.

Læs mere om Bettina Ø. Hansens eksempel på en KPO i Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.