Den seneste måned har været en af de nedbørsfattigste i mange år, og der har været flere naturbrande i marts. Så sent som mandag brændte et større område i Himmerland.

Mens der bliver overvejet eventuelle afbrændingsforbud, melder landbruget ikke om tørke. Der er tørt, men ikke tørke, siger chef Finn Olsen fra Sønderjysk Landboforening til DR Syd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man sparker i jorden, så støver det. Det hænger sammen med, at der er kommet meget lidt nedbør i de sidste par måneder. Men stikker man en spade i jorden, så vil man konstatere, at der er vand i jorden. Også så meget vand, at man ikke bare kan gå i gang med at så. Og der er våde områder i markerne, hvor man ikke umiddelbart kan køre, siger Finn Olsen fra Sønderjysk Landboforening til DR Syd.