De økologiske svineproducenter vil arbejde for at få en ny metode til overvågning af antibiotikaforbruget. Det fortalte Randi Vindfeldt, formand for svineudvalget, ved Økologisk Landsforenings generalforsamling i Horsens fredag.

Den nuvværende antibiotikaregistreringer er misvisende, mener de økologiske svineproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når en gris bliver syg, åbner dyrlægen en hel pakke med antibiotika. Den resterende mediin skal vi aflevere tilbage, når vi har færdigbehandlet grisen - og det gør vi gerne. Men det, der bliver registreret, er den modtagne antibiotika - ikke den reelt anvendte, sagde Randi Vindfeldt.

Den tilbageleverede medicin fratrækkes ikke, og det giver et skævt billede, mener formanden for svineudvalget.

Hun understreger, at det er et af fokusområderne for udvalgets arbejde at få en mere retvisende registrering.