Tilsætning af svovlsyre medfører en række problemstillinger og kan hurtigt blive et ”surt” emne. Men man kan også se svovlsyre som en mulighed for at tjene penge, mener chefrådgiver

2012 kommer ikke til at byde på dispensationer til slangeudlægning af gylle i græsmarker hos konventionelle landmænd.

Derfor vil gylleudbringning med svovlsyre blive mere udbredt, og med Harsø Maskiners godkendelse er det nu både SyreN og Harsø Maskiner, der tilbyder systemer, hvor svovlsyre blandes i gyllen ? enten umiddelbart før udbringning (Harsø) eller under selve udbringningen (SyreN). Dertil kommer en tredje mulighed med Infarms staldforsuring, der løbende tilsætter svovlsyre i gyllen fra stalden.

Og går det, som Flemming Hedegaard, chefrådgiver hos Byggeri og Teknik I/S, Herning, spår, så vil man om allerede fem til syv år skulle forsure al gylle forud for udbringning eller sende gyllen igennem et biogasanlæg, hvis ikke det nedfældes i sort jord.

- Vi kan godt begynde at vænne os til tanken. For jeg tror, at kravene til udbringning af gylle går én vej - og det er mod strengere krav med mere forsuring eller at sende gyllen til biogasanlæg, siger Flemming Hedegaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor opfordrer han landmænd til at gøre op med sig selv, om man vil se forsuringen som et lovkrav, der blot skal overholdes, eller om man vil prøve at få mest muligt ud af lovgivningen og faktisk tjene penge på det.

Tre systemer - tre forskellige priser

Flemming Hedegaard har lavet en række beregninger, der viser økonomien i henholdsvis staldforsuring fra Infarm, tankforsuring fra Harsø Maskiner og forsuring i marken med SyreN i forhold til græsnedfældning af gylle med 25 ton pr. hektar. Og de viser overraskende resultater, mener han.

- Her er der faktisk sket noget mærkeligt. Der er lavet en lovændring, der er penge i for landmanden. Staldforsuring med InFarm giver et plus på 408 kroner pr. hektar, tankforsuring med Harsøs anlæg giver 515,5 kroner, og SyreN giver et plus på 623 kroner pr. hektar, forklarer Flemming Hedegaard og fortsætter:

- Den største årsag, til at regnestykket bliver fordelagtigt for løsningerne med svovlsyre, er, at vi kan tildele den behandlede gylle via slangebom med større arbejdsbredder i forhold til en nedfælder. Det er den altovervejende faktor.

- Nedfælderen giver flere spor i marken, hvilket reducerer udbyttet i form af køreskader. Desuden giver skiverne på nedfælderen i sig selv også en reducering af udbyttet, selvom både den og køreskaderne kan være svær helt at fastlægge størrelsen af rent udbyttemæssigt. Det kommer an på den enkelte situation, mener Flemming Hedegaard.

- I regnestykket har vi sat forventet forbrug af syre ind og med en pris pr. liter på 3,15 kroner. Men selvom prisen skulle være for lavt sat, eller vi skal bruge mere syre end beregnet, så er der stadig en del penge at give af, før det kan betale sig at nedfælde gyllen, påpeger han.

Vær opmærksom

Flemming Hedegaard slår dog fast, at der er en række parametre, man skal være opmærksom på ved behandling af gylle med svovlsyre.

- Først og fremmest skal man passe rigtig meget på rent sikkerhedsmæssigt. Indtil nu har vi været forskånet for ulykker, men ulykker, der sker ved omgang med svovlsyre, vil givetvis medføre, atfå lovkravene med hensyn til håndtering af syren til at bliver strammet op. For som det er nu, er de forholdsvis lempelige. Sagt på en anden måde ? jeg frygter nogen dummer sig, for så bliver det surt for mange andre, erkender Flemming Hedegaard.

Ifølge  chefrådgiveren bør man også være opmærksom på, at iblanding af svovlsyre i gylletanken skummer meget.

- Jeg har ladet mig fortælle, at iblanding af syre med Harsø Maskiners anlæg kan give op til 50 centimeters skum oven på gyllelaget. Ifølge loven må skummet ikke komme højere end 20 centimeter fra overkanten af gylletanken, og det betyder jo så, at man skal have mindst 70 centimeter fri i gylletanken. Så man kan altså ikke bruge det system, hvis tanken er helt fuld, siger Flemming Hedegaard.

Han mener, man skal være særlig opmærksom ved brug af anlægget fra Harsø Maskiner, da man rent fysisk er tættere på svovlsyren.

- Men generelt kunne sikkerheden være bedre. Jeg er ikke helt tryg ved, at man kører rundt på landevejen med farlig svovlsyre i frontliften. Men indtil videre er det lovligt ? og så må vi sørge for at passe på.

Ved brug af Harsø Maskiners svovlforsuring skal man som landmand selv holde kontrol med forbruget og føre logbog. Så det er i princippet op til landmanden selv at sørge for, at der er styr på tingene. Ellers kan han få fratrukket en del af støtten i form af krydsuoverensstemmelse, siger Flemming Hedegaard..

Iblandingen af svovlsyre i gylletanken må desuden ikke finde sted mere end syvskal ske senest syv dage før udbringning.