Miljøminister Ida Auken (SF) mener, at der venter et "regulært erhvervseventyr" for de virksomheder, som formår at udvikle nye produkter og processer, der trækker mindre på ressourcerne eller formår at bruge de samme ressourcer igen og igen.

Samtidig hæfter hun sig ved, at presset på jordens svindende ressourcer er voldsomt stigende, fordi flere forbruger mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor nedsætter miljøministeren nu et Erhvervspanel for Grøn Omstilling. I løbet af det næste halve år skal panelet komme med bud på, hvordan man laver en grøn omstilling af Danmark til gavn for virksomheder, vækst og miljø.

- Regeringen er optaget af, at danske virksomheder fører an i det grønne erhvervseventyr. Vi skal gribe mulighederne og koble den grønne dagsorden med vækst, så vores svar på krisen bliver at gøre ressourceeffektiviteten til en vækstmotor - med flere arbejdspladser som resultatet, siger Ida Auken og fortsætter:

- Hvis vi i Danmark gør det bedre, hurtigere og mere innovativt end de andre, bliver omstillingen ikke bare en gevinst for verdens ressourcer og det hjemlige miljø, men i allerhøjeste grad også for danske virksomheders konkurrenceevne og eksportmuligheder i verden.

Danish Crown er med

Erhvervspanelet består af 16 udvalgte personer fra virksomheder (blandt andre Danish Crown), erhvervsorganisationer, forskningsmiljøer, grønne organisationer og arbejdsmarkedets parter.

Panelet skal mødes fem gange og aflevere sine anbefalinger kort efter sommerferien. Miljøministeren håber, at panelets anbefalinger kan bruges i udformningen af regeringens nye erhvervs- og vækstpolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil bede panelet tænke langsigtet og gerne utraditionelt og visionært. Der er ingen hellige køer. Vi skal handle hurtigt, fokuseret og innovativt, hvis det skal lykkes os at vende ressourcepresset til en fordel for virksomhederne. Vi kan ikke blive ved med at leve af fortidens succeser på det grønne område, men må finde nye veje til vækst, siger miljøminister Ida Auken.

Erhvervspanelets medlemmer:

DI - Direktør Lars Goldschmidt

Grundfos - Group Senior Vice President Lisbeth Lynge Frandsen

Grontmij - Administrerende direktør Søren Larsen

Danish Crown - Finansdirektør Preben Sunke

Artiklen fortsætter efter annoncen

Haldor Topsoe - Executive Vice President - R&D Division Jesper Nerlov

Novozymes - President Novozymes Europe Lars Chr. Hansen

Dansk Erhverv - Miljøchef Jakob Lamm Zeuthen

Dansk Miljøteknologi - Direktør Jørn Jespersen

Danmarks Naturfredningsforening - Vicedirektør Susanne Herfelt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Repræsentant for 92-gruppen - Christian Ege

LO - Næstformand Lizette Risgaard

Akademikernes Centraladministration - Formand Erik Jylling

IDA - Formand Frida Frost

Ressourcepersoner:

Aalborg Universitet - Professor Arne Remmen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Roskilde Universitet - Lektor og Forskningsleder Thomas Budde Christensen

Aarhus Universitet - Professor Ellen Margrethe Basse

Miljøstyrelsen - Vicedirektør Michel Schilling

Miljøstyrelsen - Kontorchef Karsten Biering Nielsen