Den franske dyrlæge Yannig Le Treut, Lallemand, var en af de eksperter i vådfoder, som Lallemand Nordic havde inviteret til at holde et par indlæg ved deres møde i Kibæk.
Når det gælder problematiske bakterier i vådfoder, så fremhævede han især, coliforme bakterier, men også clostridier. De coliforme-bakterier ? for eksempel E- coli-bakterier - er sammen med for eksempel salmonella en del af en familie af bakterier, der kaldes enterobakterier. Enterobakterier er ikke alle patogener, altså sundhedsskadelige for dyr. De fleste af disse bakterier stammer fra afføringen. Alle E.coli-bakterier stammer fra dyrs mave- og tarmkanal. Alle coliforme bakterier har et endotoksin i deres cellevæg. Hvor toksisk dette endotoksin er, afhænger af, hvilken bakterie der er tale om. Er der tale om toksinet LPS (LipoPolySaccharid), er der tale om et meget kraftigt toksin, der for eksempel er dødeligt for hunde i koncentrationen 0,025 mg pr. kg kropsvægt.
Men generelt giver endotoksiner anledning til betændelse, feber, blødning, kardiovaskular shock, diarré og aborter.
Det er altså bakterier og endotoksiner, man ikke ønsker i sit vådfoder.
Ildelugtende aminer i stedet for aminosyrer
Coliforme bakterier er også indirekte involveret i kvaliteten af vådfoderet, fordi de omdanner vigtige aminosyrer (der skal bruges til produktion af kød og mælk) til biogeniske aminer, der er lugtstoffer, som lugter meget dårligt. Især de biogeniske aminer cadaverin og putrescin ? men også mercaptoethylamin, der dannes fra henholdsvis lysin, arginin og cystein.
- Vi kan måske ikke lugte de biogeniske aminer ? cadaverin og putrescin, men det kan grisene, siger Yannig Le Treut.
Han understreger imidlertid, at denne viden er ny, og ikke særlig veldokumenteret. Der er en engelsk og dansk forsker, der arbejder med dette. Den danske forsker er Nuria Canibe, Aarhus Universitet. Og derudover er der et par franske dyrlæger, som har lavet nogle praktiske undersøgelser.
Han kender dog også selv til et praktisk eksempel. Det er i en større besætning, hvor man fodrede med restprodukter fra en bagefabrik. Her var der høje kocentrationer af visse biogeniske aminer i vådfoderet. Her forsvandt problemer med et lavt og ujævnt foderoptag samt pludselige dødsfald med Akut Inflamatorisk Syndrom hos slagtesvinene, da man behandlede grisene og undertrykte dannelsen af biogeniske aminer.
Der skal mælkesyre til
Skal man undgå problemer med opblomstring af sundhedsskadelige bakterier i vådfoderet, skal man sørge for en god hygiejne i vådfoderet ? især hvis der er tale om fermenteret vådfoder.
Man skal også sørge for en hurtig og rigelig produktion af mælkesyre. Det kan ske ved tilsætning af mælkesyreproducerende bakterier. Her er Bactocell et alternativ, der er veldokumenteret og afprøvet, oplyser Lallemand. Dette produkt kan også kolonisere biofilmen i foderrørene og øge hygiejnen i blandetank og krybber.
Der er dokumenteret en fire procent bedre foderudnyttelse, og en 0,8-1,0 procents forbedring af vurderingen af slagtekroppen. Der er også dokumenterede effekter på daglig tilvækst, foderoptagelse og immuniteten.
Lallemand deltager i et projekt, hvor det klarlægges, hvordan effekten af Bactocell kan forbedres med hensyn til temperatur, tid, bakterieegenskaber og substrate.
Våd høst og tørring ikke godt
Yannig Le Treut peger på, at han godt kan forstå, at man kan få problemer med vådfoderet i Danmark:
- I Danmark har I ofte en våd høst. Det er uheldigt, da det kan give gode vækstbetingelser for de sundhedsskadelige mikroorganismer. Når man tørrer kornet øger man samtidig antallet af de farlige enterobakterier, mens antallet af de gode mælkesyrebakterier reduceres, siger han.
Han mener, at man i Danmark kunne have gavn af at fermentere vådfoderet.
Mælkesyrebakterierne får nemlig overtaget i forhold til de coliforme bakterier efter 24 timers fermentering. Desuden hindrer P. acidilactici væksten af E. coli i de første timer af fermenteringen.
- Med normal vådfodring, når man med det samme skubber foderet ud med vand, produceres der ikke nok mælkesyre i rørstrengene og blandetanken med restfoderet. Det betyder, at coliforme bakterier kan opblomstre i rørstrengene, men også i biofilmen, og vel at mærke begynde at omdanne aminosyrer til biogeniske aminer, siger Yannig Le Treut.
