Der er indlysende fordele ved pløjefri dyrkning på mange jorder. Men der er også udfordringer, som skal afvejes.
I den ophedede klimadebat er fremkommet en ny vinkel: at pløjefri dyrkning kan bidrage til at begrænse CO2-udledningen gennem det lavere brændstofforbrug og et mindre tab af kulstof fra jorden.
Det lykkes ind imellem at ryste nogle "pløjefri landmænd" ved at anbefale en pløjning, hvor et veletableret frøgræsareal skal omlægges eller på et areal, hvor problemerne med græsukrudt har vokset sig for store.
På et andet areal anbefales fortsat pløjefri dyrkning, trods en årelang kamp mod aggressivt græsukrudt, som stiller stadig stigende krav til en effektiv bekæmpelse.
Pointen er, at nettoresultatet ab mark skal optimeres ud fra den dyrkningsstrategi, som giver det største afkast. Set på både kort og lang sigt.
Hvornår er pløjefri dyrkning det eneste rigtige? Hvornår bliver det til religion? Og kan det mon bidrage til at bremse CO2-udledningen, spørger planteavlskonsulent Annette Vibeke Vestergaard i næste nummer af Agrologisk.
