Folketinget er delt i spørgsmålet om, hvor der fremover må plantes energipil. Også blandt rådgivere med forstand på energipil er der uenighed om, hvordan regeringens Grøn Vækst-forslag vil påvirke landskabet. Det skriver Altinget.dk på deres hjemmeside
Forslaget betyder, at det fremover bliver muligt at plante energipil inden for beskyttelseslinjen langs søer og vandløb. I dag er det kun muligt, hvis kommunen giver dispensation. Kritikere af forslaget frygter, at de meget høje energipil vil skæmme landskabet.
I Vestjysk Landboforening har man kørt et stort pilotprojekt med energipil, og her er natur- og miljøchef Tove Urup Madsen bekymret for det nye forslag.
- Vi har gode erfaringer med, at kommunen skal give dispensation. Den myndighedsbehandling burde fortsætte. Pil kan blive meget høje. Nogle steder er det derfor skidt for landskabet at plante pil. Andre steder er der ingen problemer. Vores erfaring er, at Ringkøbing-Skjern Kommune er god til at lave den vurdering, og det er meget sjældent, at vi er uenige i kommunens skøn, siger hun og fortsætter:
- Skal vi have pil til at blive en populær afgrøde, så skal vi sørge for, at hr. og fru Jensen inde i byen også synes, at det er i orden, at vi planter pil. Vi skal ikke ødelægge vores landskab.
Kommunerne skal ikke bestemme
I Ny Vraa Bioenergy, som er en af landets energipil virksomheder, mener direktør Henrik Bach derimod ikke, at kommunerne skal regulere, hvor der skal dyrkes pil.
- Hvis hver kommune skal have et pile plante-kodeks, så får vi ikke plantet meget energipil. Så bliver det for besværligt, siger han og understreger, at langt de fleste landmænd er meget opmærksomme på hensynet til landskab og naboer, når de planter pil.
- Der vil selvfølgelig altid være nogen, der planter et uhensigtsmæssigt sted, men hovedparten af landmændene vil tage hensyn. Når vi er ude at rådgive landmænd, bringer de meget ofte selv landskabshensynene på banen, siger Henrik Bach.
Han mener, at frygten, for at energipilen vil spolere landskabet, er overdrevet og henviser til, at der i øjeblikket kun er plantet 4.000 hektar med pil ud af Danmarks 2,6 millioner hektar landbrugsjord.
- Man skyder gråspurve med så store kanoner, at det er helt ude af proportioner. Det er en skræmmekampagne, siger han og afviser påstanden om, at energipilen kan blive op til 10 meter høj. Seks meter er mere realistisk, mener han.
Henrik Bach pointerer, at man kan stille krav om at høste pilen hvert år, hvis der er områder, hvor offentligheden har en interesse i, at udsynet ikke bliver ødelagt. På den måde bliver pilen ikke højere end majs.
Grænser for pilen
Begge rådgivere er enige om, at både økonomi og lovforslag lægger begrænsninger på, hvor meget pil der bliver plantet langs vandløb og søer.
Tove Urup Madsen påpeger, at lovforslaget om randzoner stiller krav om, at der kun må plantes pil i randzonen, hvis der også er pil på de tilstødende arealer.
- Det er væsentligt og minimerer min frygt for, at landskabet bliver ødelagt. Det betyder, at der ikke bliver plantet så meget, fordi man skal plante i større sammenhænge, og det er i øvrigt også det eneste, som kan betale sig økonomisk for landmanden. Der er ingen økonomi i at plante små pletter med pil i en randzone, siger hun.
Henrik Bach peger på, at landmanden stadig skal kunne vedligeholde sine grøfter, og derfor tror han ikke, at der vil blive plantet længere end til fire-fem meter fra grøftekanten.
Mange fordele ved energipil
Hvis energipilen bliver plantet de rette steder, mener begge rådgivere, at der er mange gevinster at hente.
- Der er gode perspektiver, fordi vi får erstattet noget fossilt brændsel med biomasse, vi får lagret kulstof i jorden, og der skal bruges færre pesticider end ved kornmarker, siger Tove Urup Madsen.
Henrik Bach peger især på, at energipil kan være en gevinst for vandmiljøet, fordi pilen kan fjerne næringsstoffer fra det afstrømmende vand, inden det når vandmiljøet.
- Jeg plejer at sige, at husdyravlerne har etableret deres gyllebeholdere for mange år siden til deres næringsstoffer. Nu er tiden kommet til planteavlerne, og deres næringsstof-tanke er disse bælter med energipil, siger han og fortsætter:
- Hvis landbruget skal leve op til vandrammedirektivets restriktive krav, så er energipil et super virkemiddel, som gør, at vi kan fortsætte en fødevareproduktion i landet i stedet for at sende hele produktionen til Østeuropa. Det er en gylden mulighed.
Henrik Bach peger på, at diskussionen om energipil har flere ligheder med debatten om vindmøller. Hvis vi vil have mere vedvarende energi, må vi også acceptere vindmøller i landskabet. På samme måde er energipil nødvendig, hvis vi både vil have landbrugsproduktion og rent vandmiljø.
- Når målet er bedre vandmiljø, så mener jeg, at en intelligent placering af pil vil gavne alle, siger han.
