Danmarks 250 dambrug har skiftet rolle fra miljøskurk til miljøhelt. Det er sket gennem en omlægning fra traditionelle dambrug til såkaldte recirkuleringsanlæg eller økologiske dambrug.

LandTV har besøgt Kongeåens Dambrug og fiskeslagteriet Dan-Forel, der hver især er klar til at øge produktionen på de topmoderne anlæg, hvis de ellers kan få lov til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kongeåens Dambrug er et af landets største dambrug, og det har omlagt sine tre dambrug til recirkuleringsanlæg.

Det betyder, at driften sker uden at spærre vandløb og bruge åvand i fiskebassinerne. De store betonanlæg fyldes i stedet med grundvand, der genbruges igen og igen.

De tre dambrug producerer nu dobbelt så mange ørreder som tidligere, men med den halve kvælstofudledning. Produktion af opdrætsfisk er allerede en milliard-forretning herhjemme, men akvakulturen har et potentiale til en tredobling af omsætningen.

Se udsendelsen her.